Danske Kapow Software solgt for over 240 millioner kroner

Det danske startup Kapow Software der var i porteføljen hos Northcap ser ud til at have været en god investering for dem. I dag offentliggører Kapow Software med en pressemeddelelse at de er blevet opkøbt for $47,5 millioner af den amerikanske virksomhed Kofax.

Kofax der har over 1.100 medarbejdere på verdensplan har med deres software First Mile hjulpet hundredvis af kunder med at datamine og automatiserer processer i den tidlige fase med kunder. I dag er Kapow en del af Kofax der med dette opkøb af den danske startup kommer til at satse endnu mere på big data.

“Som en succesrig markedsleder der fokuserer på at levere smart process applikationer og med en global tilstedeværelse og software der troværdigt kan udføre denne vision, er Kofax et ideelt strategisk match for Kapow,” udtaler John Yapaola, Chief Executive Officer hos Kapow. “Med vores styrker i big data vil Kofax kunder opnå konkurrencemæssige fordele hurtigere og Kapow kunder vil få adgang til en bred vifte af gratis software og løsninger til bedre at imødekomme deres behov.” tweet

30 års erfaring
Stefan Andreasen der står bag Kapow Software er en sand iværksætter med 30 års erfaring med software. Han tilbragte fem år i Boston med Advanced Visual Systems hvor han arbejdede med det nyeste indenfor computergrafik og Visual programmerings produkter. I 1998 startede han Kapow som hurtigt blev det største europæiske marked for biler, fast ejendom og både til salg, alt data blev scrapet fra forhandleres hjemmesider og blev gjort søgbart på www.kapow.net. I 2001 solgte han det til en af de største banker i Danmark og herefter blev Kapow en ren software firma – Kapow Software. I 1995 flyttede Stefan Andreasen virksomhedens hovedkvarter til Palo Alto, Californien. Stefan udtalte sig positivt om samarbejdet med Northcap og gav en stor del af æren for Kapows succes

“Northcap og deres netværk har været nøglen i vores første etablering af Kapow Technologies i USA” tweet

Opdateret 8:37

Skrevet af

Læs også

Top