Arkiver

Nyheder

Codeable forbinder hjemmesideejere med WordPress-eksperter

Codeable.io er en WordPress servicemarkedsplads, der forbinder hjemmesideejere med WordPress-eksperter med henblik på i fællesskab at løse mindre problemer på WordPress hjemmesider. Trendsonline.dk har interviewet Per Esbensen, der er en af personerne bag det nye danske startup.

Foruden Per Esbensen er også Tomaz Zaman co-founder i Codeable. De to mødtes for omkring fire år siden, da Tomaz blev hyret af Per gamle arbejdsplads Sugar Creative Group til at hjælpe med udviklingen af større TYPO3 relaterede opgaver.

”I de følgende år, udviklede vores forretningspartnerskab sig til et solidt venskab, baseret på tillid og masser af vittigheder,” fortæller Per.

Idéen til Codeable opstod i december 2011. Her kontaktede Tomaz Per med en idé om at bygge en online markedsplads, hvor udviklere kunne hjælpe hinanden med små dagligdagsproblemer, hvor de normalt kæmper med komplicerede processer og betalinger på de eksisterende online outsourcing sites.

”Hos os skulle de kunne oprette en opgave enkelt, få den betalt og ikke mindst få den løst i real-time,” forklarer Per.

Resultatet blev Codeable, der hovedsageligt er en WordPress servicemarkedsplads, der forbinder hjemmesideejere med WordPress-eksperter med henblik på i fællesskab at løse mindre problemer på deres WordPress hjemmesider. Disse omfatter theme tweaking og udvikling, plugin modifikationer, installation, migration (flytning af WordPress hjemmeside til en anden server) og så videre.

”Vi forsøger at holde antallet af nødvendige skridt til at fuldføre en opgave så få som mulige, så vores kunder kan få forbindelse med en af os forhåndsgodkendte eksperter -og dermed få deres problem løst hurtigere end på nogen af ​​de konkurrerende portaler. Der er et service fee på 10% pr. opgave, der generer vores indtjening. Gebyret er i øjeblikket i “test-mode” og vil blive justeret i fremtiden,” uddyber Per

Da de påbegyndte udviklingen af applikationen, rakte de ud til et par kendte navne i branchen, eksempelvis WooThemes, som de bad om feedback og mulige partnerskaber. Det gav dem resultater, der var ud over deres forventninger.

”Det viste sig, at de netop havde de problemer, som vi forsøger at løse: De havde ikke et dedikeret support team til at videreudvikle, eller tilpasse, deres produkter til slutbrugeren. I dag sender de gladelig deres brugere med avancerede opgaver til os, hvor vi garanterer dem, at vores eksperter løser disse indenfor en meget overskuelig tid,” fortæller Per.

”Der er ingen magisk udvej”
I forhold til teknologien så er Codeable bygget i “Ruby on Rails”, som gør hurtig udvikling muligt.

”Vi finder på en feature, skriver den ned, skriver nogle koder, og pusher dem ud på vores produktionsservere. Det er faktisk lige til (hvis du vel at mærke ved, hvordan man koder). Vi har testet forskellige frameworks, men er altid kommet tilbage til Rails, fordi det bare er det rigtige værktøj til opgaven… Vi hoster vores kodes (og database) på Heroku (.com), som kan være ganske dyrt, men det giver os en afgørende ting: at fokusere på forretningen og ikke bekymre os om infrastrukturen, hvilket betyder, at vi har mere tid til andre, mere vigtige aspekter,” forklarer Per.

Men som spirende startup kan det være svært at holde fokus – tiden er ofte knap, og der er mange ting på agendaen. Også Codeable har dette været en udfordring.

”Når man starter et projekt, som man før eller siden ønsker mere end noget andet, vil blive ens “bread & butter”, bliver man ramt nærmest afhængig, og man kun vil arbejde med dette og intet andet. Men sandheden er jo en anden. Man bliver nødsaget til at fortætte med ens oprindelige arbejdsprojekter, ellers løber man hurtigt tør for penge- meget før end ens forretningsidé ville kunne genere omsætning,” fortæller Per og fortsætter:

”Der er ingen magisk udvej, du bliver bare nødt til at holde ud og være sikker i din forretningsmodel nu og så løse et problem for folk, der ønsker at betale for din løsning, selvom det betyder en arbejdsdag på + 16 timer. Vi har dog nu fået gang i forretningen, og tallene stiger gradvis uge for uge, og vi kan lukke tidligere arbejdsprojekter til fordel for vores nye lidenskab; Codeable”.

Udfordringer vil der formentligt altid være, når man driver et startup. Heldigvis er der ting, som Codeable fra begyndelsen har været gode – en af de ting er foundraising, hvilket de ifølge Per startede på for tidligt:

”Så skørt som det end må lyde, er det sandt. Vi pitchede idéen til et par venture fonde og business angels fra vores eget netværk, før vi stort set havde kodet eller skrevet vores forretningsplan. Ved at stille de rigtige spørgsmål, tvang alle disse mennesker os til at tænke og planlægge alle aspekter af, hvad Codeable er i dag. En af vores angel-investorer understeger altid følgende: “if you want advice, ask for money – if you want money, ask for advice,” uddyber Per

Optimistiske iværksættere
Hos Codeable afsætter de i øjeblikket alt deres begrænsede “man-power” til udviklingen af en ny version af servicen, hvilket har resulteret i forbigåelse af marketing. Selvom traction stiger gradvist er det et område, der snart skal fokuseres lidt mere på.

”Vores kortsigtede vækststrategi involverer blogging, deltagelse på WP konferencer og lidt paid marketing på Google og Facebook. WordPress er enormt, og der er i dag 86 millioner hjemmesider der powers af WordPress. Vi er blot begyndt, og er “just scraping the breadcrumbs”,” forklarer Per

Og hvad angår fremtiden, er Per meget positiv.

“Den ser selvfølgelig lys ud – som iværksættere vil vi aldrig holde op med at være optimistiske! Vores største milestone, som vi er sikre på, at vi kan indfri, er at blive profitable. Som jeg nævnte tidligere, er vi i fuld gang med at lancere en ny version, der lægger vægt på UX og brugervenlighed således, at vores kunder aldrig vil føle sig “tabte” eller forsømte. Sammen med lanceringen af version 3 rækker vi også ud til mainstream medier i håb om, at de vil dække- og dele vores historie og states med verden,” afslutter Per

Hos Trendsonline.dk glæder vi os over, at Codeable ser ud til at gå en lys fremtid i møde – og vi vil hellere end gerne hjælpe med at sprede det gode budskab!

Skriv et svar