Advokater kan vidensdele med Atlibra

Atlibra er et stykke online-software, der gør advokater og revisorer i stand til at dele deres viden og kompetencer med deres kollegaer på en smart måde. Trendsonline.dk har interviewet det nye startups founder, Per Elsted Hansen.

”Det startede med en ide om at udvikle et bibliotekssystem til advokater – fordi advokater ofte har en del litteratur stående på deres kontorer,” forklarer Per tweet

Ifølge Per er problemet med de nuværende bibliotekssystemer, at de er meget komplekse, kræver store tekniske installationer, og spilder den travle advokats dyrebare tid.

”Efter et par “brainstorming-sessions” fandt vi på at kæde et bilbiotekssystem sammen med et “videndelingsmodul”, samt udvide markedet til revisionsbranchen,” uddyber Per. tweet

Viden- og kompetencedeling
Den endelige løsning blev Atlibra, som er stykke online-software, der gør advokater og revisorer i stand til at dele deres viden og kompetencer med deres kollegaer på en smart måde. Det gør advokat- og revisionshusene langt mere konkurrencedygtige end hidtil.

”Indtil videre oplever vi, at vores kunder opfatter produktet som det, vi har bygget det til. Udfordringen har dog været, at fortælle vores kunder, at Atlibra ikke er endnu et sagsstyringssystem, en sharepoint-løsning, en fildelingstjeneste eller lignende, men at Atlibra er system skræddersyet til unikke behov i advokat- og revisionsbranchen,” fortæller Per og fortsætter: tweet

”De advokater og revisionshuse som vælger at benytte Atlibra, bliver mere konkurrencedygtige – dvs. de kan udfakturere flere timer pga. frigjort tid, medarbejderne bliver mere specialiserede (dygtigere til deres praksis), og så bliver de bedre til at trække på deres kollegaers viden og i øvrigt dele viden selv.” tweet

Forretningsmodellen er en standard SaaS (lej pr måned pr bruger) med gratis prøveperiode. Hvad angår teknologi, så er tale om en Azure cloudløsning bygget på .NET, jQuery, SSL-sikkerhed.

At spotte en trend og identificere et problem
I processen med at få udtænkt og udviklet Atlibra har de formået at holde fokus.

”Vi har været gode til at fastsætte deadlines og løse udfordringerne med det samme, når de opstod. Vi har også tænkt en del over hvilke funktioner der skulle med i første version af software, og hvilke der hører til efterfølgende versioner. Det var vigtigt for os at få noget software færdigt hurtigst muligt, der løste de problemer, som vores kunder havde,” fortæller Per tweet

Han synes desuden, at de har været gode til at spotte en trend og identificere et problem i advokat- og revisionsbranchen, og samtidig komme med en tidssvarende og optimal løsning på problemet. Til gengæld har det ifølge Per været en udfordring at transformere noget som komplekst som videndelings- og bibliotekssoftware til noget simplet, som folk rent faktisk kan og vil bruge uden at det kræver den store it-uddannelse.

Hvad fremtiden bringer, er Per dog mere forsigtig med at udtale sig om:

”Vi har nogle spændende ting i gang mht. vækst – jeg kan dog ikke afsløre alt for meget,” siger Per tweet

Han afslører dog, at der er tale om vækst på udvalgte markeder og implementering af efterspurgte funktioner i softwaren.

Her fra Trendsonline-redaktionen skal der som altid lyde et held og lykke. Vi glæder os til at se, hvilke spænende tiltag Atlibra har fundet på!

Skrevet af

Top