Barsektionen relancerer og laver samarbejde med Drinkster.dk

Barsektionen relancerer deres startup med nyt navn og fokuserer på nattelivs aktivitet på et samlet sted, sammen med lanceringen offentliggører de et samarbejde med et andet startup Drinkster.dk

“Stort set alle unge mennesker går i byen i weekenden, nogen på natklub og andre på bodega. Her mener vi at der har manglet et sted hvor alle elementer fra nattelivet bliver samlet og sat lidt i system”, udtaler Morten Zachariasen. tweet

Udover sociale features og en guide, har Barsection indgået et samarbejde med Drinkster.dk, hvilket giver brugerne mulighed for at spare op til 50% på deres næste bytur, når de køber drinkdeals på sitet. Indtil videre tilbyder Barsection.com næsten 300 forskellige deals med alt fra bordpakker, cocktails, fadøl og shots, i hele landet.

Danmark er festligt, men ikke festligt nok.
Barsection dækker ifølge dem selv hele Danmark med næsten 800 barer, natklubber, caféer og meget andet, men holdet bag har ingen planer om at stoppe ved den svenske og den tyske grænse.

”Vi har allerede kigget lidt på nærmarkederne, og vi tror på at vores nabolande vil være interessante og meget potente for Barsection. Vi har allerede etableret os i Sverige, Tyskland, Holland, England og faktisk også et par enkelte steder i USA. Vi har ambitioner om at være online i 50 lande indenfor den næste år, og det kan vi også sagtens.” udtaler Morten Zachariasen. tweet

De første uger efter relanceringen har set godt ud og ifølge Morten Zachariasen vælter det ind med signups til Barsection. Det glæder os altid når startups finder sammen og skaber synergier mellem deres produkter – og dette er bare endnu et eksempel på dette.

Skrevet af

Læs også

Top