Tech-Toolbox: Podio bevarer startup-følelsen

Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med Jobindex.dk. Jobindex er Danmarks største jobmarked og giver den mest komplette oversigt over ledige job i Danmark. Jobindex’ vision er at være bedst på service og ansøgerfelt og at have det største udbud af relevante job.

Siden Podio så dagens lys, er der sket meget. Blandt andet er der nu kontorer i både København og San Francisco og virksomheden er blevet solgt til Citrix for et tre-cifret millionbeløb. Men hvordan er det at være ansat i en virksomhed, hvor tingene går så stærkt – det har vi spurgt to af medarbejderne om.

Et par måneder efter Podios relancering, med pop-up butikken i San Francisco og blot 20 ansatte, blev svenske Sebastian Rehnby en del af startuppet. I første omgang var det ment som en del af arbejdet med hans afhandling, men efterfølgende fortsatte han i en fast ansættelse.

“Mit fokus var at undersøge, hvad der sker, når man flytter web til mobilapp. Så jeg arbejdede både på app’en og brugte det som en mulighed for at researche til min afhandling. Efter det forløb blev jeg så ansat,” fortæller Sebastian Rehnby, der forinden havde erfaring med iOS gennem sit eget konsulentfirma. tweet

Rollen som iOS udvikler har været med ham lige siden, og selve arbejdet har ikke ændret sig nævneværdigt med tiden. Det har til gengæld Podio, der på blot tre år er blevet en kæmpe succes med kontorer i både København og San Francisco og siden solgt til softwarevirksomheden Citrix. Der har altså været fart over feltet for startuppet, men i følge Sebastian Rehnby har oplevelsen af at være ansat i Podio ikke ændret sig nævneværdigt.

“Det er ret svært at sige, hvordan det har forandret sig, for det føles stadig som et startup, hvor tingene går stærkt, og vi holder stadig den samme hastighed. Den største udvikling er nok, at vi er blevet en del af en større organisation, så man møder flere mennesker og har en større mængde af ekspertise, man kan lære fra og arbejde sammen med. Jeg har mange iOS kollegaer i Citrix, hvor jeg ikke havde nogen tidligere i Podio,” siger han. tweet

“Tingene går stadig stærkt, og vi forbedrer os konstant, så tingene har ændret sig meget mindre, end jeg havde troet, men på en god måde. Det er den sådan, vi gerne vi arbejde.” tweet

Stadig et lille team

Tyske Daniel Pouzemski, der arbejder som frontend developer, har ligesom Sebastian Rehnby heller ikke oplevet den hurtige vækst som noget, der har ændret på den grundliggende fornemmelse af at arbejde i Podio.

“Vi forsøger meget aktivt at bevare startup-kulturen så længe som muligt, så det føles stadig som et lille team. Vi deler alt nyt i virksomheden, så vi har en meget åben kultur,” siger han og fortsætter; tweet

“Jo mere man bliver involveret, jo mere begejstret bliver man. Så vi arbejder med samme mål for øje – selvom det er på forskellige ting.” tweet

For Daniel Pouzemski er teamet det, der er det bedste ved at arbejde i Podio.

“De finder rigtig dygtige folk og skaber en atmosfære, der er meget fleksibel. Jeg tror, det er vigtigt at bibeholde følelsen af at være et lille team. Så hver gang vi starter på et nyt projekt, føles det, som om vi begynder på et nyt startup.” tweet

For Sebastian Rehnby er det også teamet, der manifesterer sig som det bedste ved at arbejde i Podio.

“Hvis jeg skal vælge en ting, så er det at folk er passionerede omkring produktet, fordi vi bruger det selv hele tiden. Vi holder meget af produktet, så folk er ikke bange for at hæve stemmen, hvis der er noget der føles forkert. Alle holder af Podio og arbejder sammen for at forbedre det – for i sidste ende er vi jo brugerne.” tweet

Drømmer om at starte eget

Adspurgt om deres ambitioner om at starte egen virksomhed er begge positive, men uden konkrete planer. Dog er de begge sikre på, at startup-miljøet tiltaler dem.

“Ja, helt sikkert. Jeg havde en mindre virksomhed tidligere, og jeg kunne helt sikkert overveje at lave noget i fremtiden. Men det ligger langt ude i fremtiden. Det her er mit første job, og jeg er stadig ved at lære. Men jeg ved dog, at jeg nyder mit job, så konklusionen må jo være, at jeg nyder det her miljø. Det er ret tilfredsstillende at kunne mærke virkningen af ens eget arbejde,” siger Sebastian Rehnby. tweet

Daniel Pouzemski har også en drøm om at starte sin egen virksomhed, men tiden i Podio har dog også vist ham, hvor afgørende det er at finde de rigtige mennesker at arbejde sammen med. Et aspekt, der af gode grunde, kan være svært at opnå, hvis man starter op for egen regning i en kælder eller garage.

“Men jeg vil helt sikkert fortsat arbejde i startup-miljøet. Jeg har venner i mere normale virksomheder, og ud fra det jeg hører fra dem, så er det ikke noget jeg ønsker mig. Jeg nyder friheden, og det at vi taler meget omkring processen. Vi bidrager alle sammen til udviklingen af virksomheden.” tweet

Skrevet af

Læs også

Top