Arkiver

Nyheder

Wallmob henter 1,2 millioner dollars i seeding runde

Danske Wallmob er nu klar til at introducere en iPad-holder, efter man har hentet 1,2 millioner dollars i seeding runde. Introduktionen af standeren er samtidig en del af startuppets ambition om at ekspandere og indtage nye markeder.

Med Wallmob i hånden er personalet i små og mellemstore forretninger ikke længere bundet til disken, når kundens køb skal gennemføres. Wallmob tilbyder nemlig sine kunder en point-of-sale app til iOS enheder, så kasseapparatet kan tages med ud på gulvet til kunden. Men ovenpå startuppets seneste seeding runde, hvor man fik rejst 1,2 millioner dollars, er planen nu også at introducere en stander, så Wallmob både tilbyder mobiliteten ved POS app’en samt et centralt installeret stykke hardware, hvor iPad’en kan isættes.

Holdet bag Wallmob er også klar til at ekspandere ud over det europæiske marked, hvor man primært har været aktiv, og indtage det amerikanske og andre vigtige demografier. Et mål, hvor aluminiumsstanderen, der både er designet og produceret i Danmark, spiller en lille, men ikke uvæsentlig rolle.

“We have by far exceeded our own expectations to the stand, and all production facilities are running on maximum capacity,” udtaler CEO Ken Villum Klausen til Techcrunch og fortsætter;

“90% of all our POS clients have pre-ordered the stand, and we believe that the stand will help retailers adopt mobile POS much easier.”

1 kommentar

Skriv et svar