Greenticket gør digitalt billetsalg super enkelt

Greenticket er et 100 % digitalt billetsystem, som er gratis for arrangøren at bruge. Bag det nye danske startup står fire unge fyre: Emil Rasmussen, Søren Lundtoft, Jonas Bøgh og Laurits Langberg. Trendsonline.dk har interviewet co-founder Jonas Bøgh, der bl.a. fortæller om tankerne bag Greenticket, samt hvilke planer de har for fremtiden.

De fire unge iværksættere er alle studerende. Jonas studerer Marketing and Management Communication på Aarhus Universitet, mens de tre andre studerer IT. Idéen til Greenticket kom sig af, at de synes billethåndtering til diverse gymnasie- og handelsskolefester, ikke levede op til nutidens teknologiske muligheder.

Vi har alle gået i gymnasiet, på handelsskole og på teknisk gymnasium, og var trætte af, at billethåndteringen til skolefester skulle passe til 90’ernes teknologiniveau. Vi vidste, at der var nogle udbydere på markedet, som havde en del kunder, men var langt efter den teknologiske udvikling. Derfor besluttede vi os for at gå i krig,” forklarer Jonas. tweet

I dag står de med et færdigudviklet koncept, Greenticket. Greenticket er et 100 % digitalt billetsystem, og foruden at være utrolig simpelt, så er det også gratis for arrangøren at bruge det.

”Arrangøren sætter et online billetsalg op på fem minutter, og gæsterne køber billetter, som derefter havner på deres smartphone som en QR-kode. QR-koden bliver scannet af vores iOS-app i døren, når gæsterne ankommer til eventen. Vi tjener penge ved at tage et mindre gebyr på 5 kroner per billet, der bliver solgt,” uddyber Jonas. tweet

Arrangøren kan koncentrere sig om alt det sjove
Hele systemet drejer sig omkring en webapplikation i form af en hjemmeside, som håndterer alt data fra MySQL databaser ved hjælp af en PHP backend. Derudover har de også udviklet en scanner app til iOS, og en Android version er på vej. Og som det ser ud nu, virker det til, at folk tager godt imod det nye digitale billetsystem.

”Indtil videre har vi ramt vores målgruppe rimelig godt med konceptet, og har haft positive oplevelser i forbindelse med forklaring og afprøvning af konceptet overfor kunderne. De forventer et digitalt billetsystem, der findes på markedet i dag, men bliver tit (positivt) overrasket over den funktionalitet, der ligger bag vores iOS scanner,” fortæller Jonas. tweet

Ifølge Jonas er brugernes udbytte da også ganske klart. Greenticket giver et langt større overblik og en nemmere løsning, der gør, at arrangøren kan koncentrere sig om alt det sjove.

”Derudover kan vi reducere køer ved hjælp af vores scanner-app, da mange skoler i dag bruger afkrydsning på lange lister – som virkelig er en tidsrøver når der kommer 600+ gæster!,” forklarer Jonas. tweet

Sommerferien brugt på udvikling
Selvom de alle har haft studier ved siden af, har de alligevel formål at holde fokus på projektet. Det skyldes, at de har været strategiske i deres planlægning.

”Vi har alle tre haft studier ved siden af, men timede opstarten med en sommerfere på tre måneder fyldt med tid. Derfor har vi brugt stort set hele sommerferien på udviklingen, og planen er i fremtiden at studere videre med Greenticket som sidebeskæftigelse,” fortæller Jonas. tweet

Han forklarer desuden, at de fra starten af har været målrettede og forsøgt at finde en niche, skolefester, som de har fokuseret på.

”Derfor har vi ikke lagt os ud med de store (billetto.dkbilletnet.dk) osv. fra starten, men har kunnet bygge et godt fundament op, inden vi går efter den store del af kagen. Derudover har vi fundet ud af, at vi fungerer rigtig godt i et team, og har forskellige forcer der gør sig godt tilsammen.” tweet

Noget der til gengæld har været udfordrende, har været behandlingen af de penge, der skal flyde rundt i systemet – herunder en lang svartid fra Nets.

”Pengene kommer først fra gæsterne, hvor vi sorterer gebyrerne fra, og derfra udsender det resterende beløb til arrangøren. Det har været udfordrende at lave en aftale med banken, som gør, at vi kan lave så mange overførsler automatisk. Vi er dog på rette vej med en god løsning,” uddyber Jonas. tweet

Et kæmpe marked
Hvad angår fremtiden, så har de unge iværksættere overvejet, hvilke metoder de vil bruge på at få Greenticket til at vækste.

”Vi ved, at det ikke kun er gymnasier og handelsskoler, der holder fester. Derfor er der stadig et kæmpe marked for kunder, der gerne vil sætte deres eget billetsalg op hurtigt og nemt. Festivaler, musikhuse, koncerter, efterskoler, udendørsarrangementer. Derudover så tænker vi, at der også er potentiale i udlandet. Vi har overvejet at ansætte sælgere, som kan udvide forretningen til andre steder i landet og andre lande,” fortæller Jonas og fortsætter tweet

”Vi vil gerne være sikre på, at vores system er alsidigt, men uden at det bare bliver en kopi af billetnet og billetto. Derfor fokuserer vi meget på vores anderledes check in funktion, som gerne skulle få os frem i køen til lidt mindre arrangementer, hvor kunderne gerne vil stå for det hele selv.” tweet

Afslutningsvis spurgte vi som altid ind til, hvordan fremtiden for Greenticket ser ud det næste halve års tid.

”Vi er på trapperne med version 1, forhåbentlig går der kun en uge – vi mangler svar fra Nets! Derefter vil vi tage kontakt til en masse skoler, vi har allerede kontakt til 26 gymnasier rundt omkring i DK, og bruge tid på at udvide vores koncept til at tage andre og anderledes kunder.” afslutter Jonas. tweet

Trendsonline-teamet ønsker Greenticket held og lykke, og vi ser frem til at følge udviklingen.

Skrevet af

Læs også

Top