Boblberg – et socialt interessemødested

Boblberg.dk er et socialt mødested på nettet med mulighed for at finde andre at dele sine interesser med. Bag sitet står fire founders, hvoraf Trendsonline.dk har interviewet den ene, Rasmus Stæhr, der blandt andet fortæller om, hvordan idéen opstod samt nogle af de udfordringer, de stødte på undervejs.

”Ideen udsprang ud fra, at vi selv er meget aktive personer socialt og sportsmæssigt, men vi oplevede, at det nogle gange kunne være svært at finde en afløser eller at prøve noget nyt, uden at skulle melde sig ind i diverse klubber. Eller hvis ikke ens omgangskreds har samme interesser eller tid til at dyrke disse, kan man gå glip af en masse gode oplevelser.  Vi spurgte vores netværk, venner og familie om de også oplevede det samme. Fik vi et klart svar: JA det gjorde de,” forklarer Rasmus tweet

De oplevede særligt et meget stort behov fra personer, der flytter landsdel grundet studier eller arbejde, da de flytter fra hele deres omgangskreds og skal begynde på ny.

”Langt de fleste har en eller flere interesser, men vi oplevede, at den største forhindring for at dyrke dem er, at man mangler nogle at gøre det med.  Derfor satte vi os for at lave et site, hvor det var muligt at finde andre at dele sine interesser med,” fortæller Rasmus. tweet

Resultatet blev Boblberg.dk, som er et socialt mødested på nettet med mulighed for at finde andre at dele sine interesser med – samtidig er det en oplagt mulighed for at udvide sit netværk.

”Det kan være, du ønsker at finde en at spille badminton med – så er dette stedet. Vi har forsøgt at skille os lidt ud fra mængden med et anderledes design og et koncept, som dækker et behov, vi ikke tidligere har set samlet på en dansk side,” uddyber Rasmus og fortsætter: tweet

”Forretningsmodellen er på sigt, at kunne målrette annoncering direkte til den enkelte bruger. Når en bruger bevæger sig rundt på sitet og eksempelvis søger efter en at dele en kulturoplevelse med, så vil annonceringen være holdt op imod det emne, som har brugerens interesse.” tweet

Når sitet indeholder en vis mængde indhold overvejer de desuden at indføre små betalinger, som det også ses på diverse mobilapplikationer.

Til at begynde med havde de fire founders dog en væsentlig bredere vision for sitet og et mere kompliceret produkt i tankerne.

”I starten ville vi det hele, og havde ikke et konkret fokus, derfor skulle produktet kunne meget, før vi ville gå til markedet. Men vi indså, at vores fokus var for bredt og skar produktet ind til benet. Man er jo super optimistisk med sådan et projekt, men det at være iværksætter giver også nogle udfordringer, så det er vigtigt at huske de små sejre undervejs og prøve ikke at lave for optimistiske tidsplaner,” forklarer Rasmus tweet

Han synes dog, at de fra starten har haft engagement og troen på projektet. Derudover har de været gode til at lytte til deres brugere og de oplevelser, de har haft med Boblberg, hvilket blandt andet har påvirket brugervenligheden af sitet.

”Endvidere har vi haft en god dialog med nogle virksomheder som blandt andet Faxe Kondi og Hungry.dk, der tror på vores idé,” fortæller Rasmus. tweet

Generelt ser Rasmus da også positivt på fremtiden.

”Vi har stor fokus på at være realistiske og sætte mål, sådan at motivationen bliver bevaret. Men som udviklingen har været de sidste par måneder, ser fremtiden lys ud. Vi ønsker først at udbrede kendskabet i København, hvor vi selv bor og er potentialet her, er det sandsynligt også i resten af landet,” forklarer Rasmus og fortsætter: tweet

”Vi har sat mål for, hvad vi mener, er den kritiske masse for størrelsen af et site som Boblberg.dk, for at der er en sandsynlighed for, at folk møder andre med deres interesser. Det vil vi knokle benhårdt for at nå.” tweet

Her fra Trendsonline.dk skal der lyde et held og lykke med det hele – vi ser frem til at følge Boblberg.dk’sudvikling!

Skrevet af

Læs også

Top