Iværksætternes best practice

Iværk & Vækst er Danmarks største inspirationsforum for iværksættere og vækstvirksomheder og blev afholdt i fredag til lørdag d. 13-14 septempter i Øksnehallen. Flere af Trendsonline skribenter var på pletten, og i denne reportage deler Mikkel Sørensen ud af sine oplevelser fra messen – del 3/3.

Best-practice scenen var en mindre scene, hvor talerne delte ud af praktiske, hands-on råd og vejledning til iværksættere. Det var rigtigt godt også at få denne praktiske vinkel på tingene.

De danske tech-startups FollowMusic, en app, der holder styr på yndlingsmusikartister med mere gennem brugergeneret indhold, og I Like Locals, der er et Everplaces ligende produkt, men som har en anderledes forretningsmodel, hvor der fokuseres på B2G – salg af platformen til byer, anbefalede startups at benytte sig af crowdfunding.

”Det gode ved crowdfunders er, at de automatisk samtidig bliver ambassadører/evangelister for ens produkt.” tweet

Via crowdfunding får man altså både kapital og evangelister (super-fans). To fluer med ét smæk så at sige.

Personlig udvikling

På Best-practice scenen var der også diverse coaches på scenen, som snakkede personlig udvikling og dets sammenhæng med iværksætteri. Jeg er selv en ”sucker” for dette område, og jeg synes, talerne var meget inspirerende. Jeg vil ikke komme ind på alle pointerne fra talerne i dette indlæg (medmindre der er popular demand for det naturligvis).

Blot vil jeg komme med en opsummerede pointe fra samtlige af disse talere, nemlig at; loven om tiltrækning er også gældende i forhold til dit startup. Så hvilke medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere tiltrækker du og dit startup?

Tag til tech-startup-Mekkaet

Herefter kom en ung fyr på scenen, Søren Therkelsen, som virkelig boblede af startup-energi. Meget inspirerende. Han fortalte, iført jeans og t-shirt selvfølgelig, hvordan han var startet som teenage-hacker i Sønderjylland (der findes mange veje ind i startup-miljøet, må man sige) og nu boede i Silicon Valley – Mekkaet for tech-startups. Her hjælper han danske iværksættere med at booste deres startups gennem ScaleIT.
De danske tech-startups LeadMill og KirkeWeb var herefter på scenen og fortalte, hvor lukrativt det havde været for dem at komme til mekkaet.

Alt i alt synes jeg, at jeg kom hjem med en masse rigtig god startup-inspiration. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at der havde været en paneldebat, der udelukkende diskuterede it-iværksætteri. Man kunne også have haft nogle udenlandske tech-iværksættere på messen.

Var du på messen? Hvad oplevede du? Deltag i debatten og del dine oplevelser med os her på Trendsonline.

Skrevet af

Læs også

Top