E-conomic kan med ny IEX App nu integreres med Open Source webshops

Skærmbillede 2013-10-10 kl. 15.26.27

Bruger du e-conomic økonomiprogram og har du en webshop, så bliver du med stor sandsynlighed meget glad for at læse denne nyhed. Webhuset IEX, lancerer nemlig lige nu deres nyeste skud på stammen, en integrationsløsning mellem e-conomic og de fleste kendte Open Source shop systemer såsom Magento, Joomla VirtueMart, Drupal Commerce, Prestashop, Woocommerce m.fl.

Der findes godt nok allerede en række andre mindre integrationer til e-conomic, men de er typisk kun målrettet én enkelt shop løsning. Det bryder IEX integrations løsningen nu helt med, ved at kunne integrere stort set alle kendte Open Source shop systemer med e-conomic og det oven i købet med nær realtime- og tovejs synkronisering.

Med IEX integration mellem e-conomic og en af de før nævnte Open Source shop systemer, slipper virksomheden først og fremmest for alt det kedelige tastearbejde og sparer dermed på bogføringstimerne. Alle ordrer, varer, kunder, lager og andet vigtigt data, synkroniseres i nær realtime mellem de to systemer.

Derudover så giver IEX integrationen en række andre fordele, fx at omsætningen fra webshoppen altid er helt up to date og man derfor, hvis udgifterne tastes ind løbende, har et realtime billede af bundlinjen. En anden væsentlig fordel er fx hvis man benytter e-conomic’s lagerstyring modul – så vil IEX integrationen når der er varemodtaget i e-conomic, sørge for at synkronisere med webshoppen således varerne er på hylden, inden du kan nå at blinke med øjnene.

”IEX er set med vores briller en unik integrations service som kan tilpasses mange forskellige shop systemer” udtaler Director of Business Development Jes Brinch fra e-conomic. ”Integration er et område der har stor interesse blandt vores kunder, og IEX har løst flere integrationsopgaver for dem til stor tilfredshed.”

Udover integration mellem e-conomic og de nævnte Open Source shop systemer, kan IEX applikationen nemt tilpasses til langt de fleste systemer f.eks. til andre ERP og EDI systemer. IEX folkene har løst specifikke integrations opgaver for bl.a. Novo Nordisk, DBU, Pfizer, Procter & Gamble, PostDanmark, Budstikken m.fl.

Direktør i IEX, Niel R. Jønsson, udtaler: ”Med IEX integration kan vi levere integration til e-conomic og stort set alle slags shop systemer, også egen udviklede og det endda til overkommelige priser hvor alle kan være med. Vi tilbyder at hjælpe alle slags virksomheder, store som små, med at levere integration, der matcher deres behov.”

IEX integration til e-conomic kan til langt de fleste Open Source shop systemer, være oppe at køre med en dags levering og kan betales abonnements baseret og der er altid hjælp at hente via support.

Skrevet af

Top