Arkiver

Nyheder

eTilbudsavis.dk nedsætter affaldsmængde i Danmark markant

Med flere end 737.000 downloads, er eTilbudsavis Danmarks mest populære app for tilbudsaviser og tilbud. Gratis-app’en gør det muligt at læse tilbudsaviser digitalt og søge efter tilbud.

eTilbudsavis er et opgør med de tonsvis af affald danskerne genererer. En husstand kan årligt spare 60 kg affald ved at tilmelde sig “Reklamer – Nej tak”-ordningen, viser en undersøgelse fra DTU. “Reklamer – Nej tak”-ordningen kan tilmeldes direkte via “eTilbudsavis”-app’en, og det har 10.000 husstande udnyttet siden årsskiftet 2013 og modtager nu i stedet tilbudsaviser og tilbud via app’en. I alt har 53.000 husstande i 2013 tilmeldt sig “Reklamer – Nej tak”-ordningen hos Post Danmark, så mere end hver femte tilmelding til ordningen skyldes nu “eTilbudsavis”-app’en.

Mandag lancerede miljøminister Ida Auken regeringens nye ressourcestrategi, som drastisk skal reducere danskernes affaldsmængde. Det vækker glæde hos folkene bag eTilbudsavis.

”Det er helt i tråd med vores vision om at digitalisere tilbudsaviserne, hvilket vil reducere mængden af affald og ikke mindst gøre hverdagen nemmere for forbrugerne.” Christian Birch, co-founder af  eTilbudsavis.

De nye brugere af app’en i 2013 har allerede sparet Danmark for 600.000 kg affald i 2013. eTilbudsavis fortæller at det svarer til mere end en Airbus A380, som vejer 560.000 kg.

eTilbudsavis er startet af iværksætterne Christian Birch (24) og Morten Bo (24), og Karsten Ree Holding og Frank Ludvigsen (tidl. Den Blå Avis) er for nylig blevet en del af deres startup. I iTunes App Store er der bred opbakning og gode anmeldelser af app’en.

Flere bæredygtige apps dukker op og vinder frem, som Økologisk Landsforening der viser vejen til økologiske restauranter. Gå ind i kampen mod affald og hent app’en som findes til iPhone, iPad, Android, Windows Phone og Windows 8.

1 kommentar

Skriv et svar