Billy’s Billing stormer frem med version 2.0

På årets mest stormfulde aften lancerede Billy’s Billing 2.0 versionen af deres regnskabsprogram. Flere gæster måtte overgive sig til uvejret, dog var de fremmødte på Nimb i Tivoli en kerne af aktive, tilfredse og forventningsfulde brugere af Billy’s Billing.

Iværksætter og CEO Toke Kruse har arbejdet med Billy’s Billing i snart 5 år og kunne den 28. oktober 2013 stolt præsentere en drøm, der er blevet til virkelighed.  Trendsonline har fulgt Billy’s Billing gennem deres opstart i det amerikanske (hør poscast med Toke Kruse her) og ved udgivelsen af bogen Grandma’s Secret Recipe (læs det her), og endda ved premieren af dokumentarfilmen ”Den amerikanske iværksætterdrøm”, der fulgte Toke Kruse og Sebastian Seilund (se traileren her).

Drømmen har været at erstatte komplicerede regnskabsprogrammer og dyre bogholdere med et brugervenligt regnskabsprogram, som alle kan finde ud af at anvende. Målet for den nye version fokuserer på brugervenligheden og skal gøre det lettere og hurtigere at skabe overblik. Version 2.0 gør absolut ingen skade på de eksisterende moduler, tværtimod. Toke forklarer, at det nye minimalistiske design ”fjerner alt det kedelige og angstprovokerende”, hvilket giver iværksætteren og direktøren mulighed for at få et hurtigt overblik over finanserne.

Lanceringen blev en realitet da de fremmødte, i kor, startede nedtællingen ”3-2-1” og konfetti fløj i alle retninger. Billy’s Billing afslører at 2.0 versionen gør det muligt at overføre regninger som billedfil direkte fra mobilen, synkronisere direkte med netbanks-transaktioner og dertil tilbyder Billy’s Billing gratis regnskabshjælp, – så du blandt andet ikke går glip af fradragene.

Fortsætter stormen kan du med fordel bruge tiden på, at lave regnskabet for dine nuværende bogholder-udgifter. Prisen på det nye Billy’s Billing stiger fra 89 kr. /md. til 129 kr./ md., og alle nuværende medlemmer får muligheden for at puste liv i 2.0 test versionen fra 5. November 2013.

Så her to år efter den første version kom på markedet, gør Billy’s Billing nu et 2.0 forsøg på at udvide deres marked – ved at blive endnu mere brugervenlig. Med en ambition om at blive lige så revolutionerende som Skype eller Mobile Pay er blevet for vores hverdag, drømmer Billy’s Billing om at vælte nye markeder og sætte Danmark på landkortet for verdens bedste regnskabsprogram.

Toke Kruse blæser på at blive betegnet som naiv eller optimistisk, han tror på sin drøm og afslutter:

”Hvis man ikke forstår sit regnskab bliver man aldrig en succesfuld iværksætter” tweet

Hvis du vil have flere råd fra iværksætteren Toke Kruse, skrev han et blogindlæg tilbage i 2012 (læs det her). Billy’s Billing blev ikke slået omkuld af mandagens stormvejr, men afholder alligevel endnu en lancering på lørdag den 2. november for dem der måtte blive hjemme. Mere info i deres facebook opslag her.

Trendsonline ønsker Billy’s Billing god vind med den nye 2.0 version.

Læs også

Top