Arkiver

Nyheder

StressMind løb med sejren til et flot faciliteret SWHealth

Startup Weekend Health Copenhagen fik sin afslutning efter 54 timers hårdt, men entusiastisk arbejde. Næsten 100 mennesker var samlet i de rummelige og inspirerende lokaler på Dansk Design Center, hvor 11 ideer blev gennemanalyseret og prototypet frem til deres final pitch søndag sen eftermiddag.

Før final pitches gik i gang, stod en tydeligt engageret CEO, Nille Juul-Sørensen, frem og viste sin opbakning med en (takke)tale, der fokuserede på hvor vigtig Startup Weekend og lignende kreative initiativer er for fremtidens Danmark. Nille Juul-Sørensen advokerer for kreativitet frem for design, og opfordrede alle tilhørere til at tænke udover design, og ind i intelligent system design, der afhjælper vores udfordringer.

”Et system design, som returflasker. Lad os bygge systemer, som vi kan putte kreativt designede flasker ind i.”

Nille Juul-Sørensen pegede også på deltagernes diversitet, som en fordel for eventet og fik alle til at grine og nikke, da han sagde: ”Alle dem der ikke passer ind, de passer ind her.”

Det har uden tvivl været et velorganiseret event, der har formået at tiltrække en høj grad af diversitet imellem deltagerne. Der var forskellighed på tværs af nationalitet, uddannelse, erfaring, køn og alder. Diversiteten viste sig fra sin bedste side og viste sig som en force for de 11 teams og deres ideer. Under final pitch var det tydeligt, at netop deres forskellighed gav dem en klar rollefordeling og dommernes spørgsmål blev besvaret af den marketing-, tech-, eller forretningsansvarlige i teamet.

Final pitches var imponerende på hver sin måde. Det var fantastisk at se to 16-årige deltagere pitche deres ide ganske professionelt, og opleve en … Flere teams havde været ude og tale med deres kunder, og andre havde endda fået aftaler i hus med virksomheder og organisationer, der var interesserede i at deltage i et pilotprojekt.

https://twitter.com/sermiiindz/status/397039234613530624

Startup Weekend Health Copenhagen vinderen blev også et team, der havde formået at tage et reelt problem, stress, og på baggrund af videnskabelige fakta skabe en app, der skal kunne nedsætte stress på arbejdspladsen. App’en er en platform for medarbejdere og psykologer, der ved hjælp af et spørgeskema skal indfange mennesker, der ligger i farezonen. Herefter skal arbejdspladsen betale for et individualiseret forløb i samarbejde med en psykolog gennem StressMind. Teamet mener, at virksomhederne vil være villige til at betale, da mange virksomheder allerede betaler for medarbejdernes stressrelaterede psykologbesøg, og på denne måde, kan omkostningerne for både medarbejde og virksomhed nedsættes. Roskilde Kommune har allerede accepteret et samarbejde om et pilotprojekt, og LeoPharma har vist interesse for en præsentation, når StressMind har en prototype klar.

Innovation Prize gik til Eclipse, en app der skal hjælpe os til at beskytte os bedre mod hudkræft, og Honourable Mention prisen gik til WoundAway

Trendsonline ønsker alle vindere, deltagere og organisatorer tillykke med en veloverstået Startup Weekend Health Copenhagen, og et tak for denne gang!

Vinder fotos fra Madsfoto.dk.

1 kommentar

Skriv et svar