Arkiver

Nyheder

Succesfuld talentfabrik udvider til Nord- og Midtjylland

Navnet Talentfabrikken taler sit klare sprog. Det aarhusianske inkubatormiljø for iværksættere, der holder til i Filmby Aarhus er nu oppe på 32 lejere. Og det er en fordobling, siden projektet blev skudt i gang i sommeren 2012.

Talentfabrikken hjælper startups på vej inden for spil-, medie- og filmbranchen. Den store tilgang har betydet at Talentfabrikken nu er flyttet i nye rammer ved siden af filmstudierne i Filmby Aarhus.

GruppeFoto_TalentFabrikken_foto af Asbjørn Haslov

 

“Vi skaber mulighederne og rammerne for, at projekterne får tilført de rigtige kompetencer og kan blive en succes,”

fortæller Maria Elbæk, driftsleder på Talentfabrikken. Dog skaber initiativet også stor efterspørgsel da tilgangen har resulteret i flere iværksættersuccesser. Blandt andet kan den jyske produktionsvirksomhed Turbomodul tilskrives denne med 10 solgte afsnit af en satireserie til TV2 Zulu.

”Alt er optaget i øjeblikket, så selvom jeg modtager en ny ansøgning hver uge, må jeg pænt henvise til vores venteliste.”

uddyber Maria Elbæk. Dog er der er godt nyt for andre jyske startups. Netværket udvides nemlig i et samarbejde med kreative miljøer i både Aalborg og Viborg i et såkaldt Bermuda-projekt. Dette projekt er skabt mellem Open Workshop (The Animation Workshop) i Viborg, Platform4 i Aalborg og Talentfabrikken i Aarhus, og skal bringe 80 talenter fra byerne tættere sammen for at styrke erhvervsudviklingen for film og nye medier i Nord- og Midtjylland.

Bermuda-projektet er desuden støttet af Shareplay fonden med 1,3 millioner kroner over de næste to år. Kristian Bang Nørgaard, sekretariatsleder i Shareplay fortæller om deres engagement i Bermuda-projektet;

”Vi skal være endnu bedre til at udnytte de kreative klynger, vi har i Jylland. Derfor støtter vi Bermuda-projektet, så det bliver lettere at samarbejde om kreative projekter på tværs af geografi.”

 

1 kommentar

Skriv et svar