Ungt tech startup får massiv international opmærksomhed

Med 1 million nye besøgende fra over 150 lande har danske Retelly for alvor fastslået sin internationale tilstedeværelse. Denne uge fejrer de deres personlige rekord af trafik på sitet med en hundrede dobling af unikke besøgende. Videoplatformen retelly.com har eksisteret siden 2012 og kunne fejre sin 1 års fødselsdag i efteråret. Trendsonline bragte et interview for 6 måneder siden, læs det her, og kan nu bringe nyt om Retellys rivende udvikling.

Ideen bag Retelly er at udvælge og vise de mest kreative og velproducerede videoer, som allerede ligger på flader som youtube eller vimeo, så vi ikke behøver klikke os igennem uendelige mængder af dårligt produceret indhold – en opgave deres udvalgte editorial team verden over varetager for os.

Videoerne er inddelt i kategorier, der gør oplevelsen mere overskuelig og giver seerne mulighed for at zappe mellem kanalerne, som man kender fra traditionelt TV, og inviterer os til at blive underholdt og inspireret i timevis. Måske er der en startup- og iværksætter-kanal, som kan inspirere vores læsere?

”Det hele bygger på en mission om at hjælpe folk til at opdage videoer i simple, lækre og meningsfyldte omgivelser med fokus på kvalitet. Derfor har Retelly’s designlinje og brugervenlighed på selve sitet fra begyndelse har været af højeste prioritet.” fortæller co-founder Kaave Pour. tweet

Deres strategi har også landet Retelly teamet flere internationale designpriser indenfor deres første år.

Infrastrukturen skal kunne bære væksten

Tilbage i maj måned, da vi talte med Retelly teamet sidst, fortalte de hvordan 40 % af deres besøgende kom fra udlandet. I dag har det tal flyttet sig til imponerende mere end 80 % trafik fra udlandet. Kaave Pour fortæller videre:

“Trafikken og opmærksomheden har været overvældende. Ad flere omgange gik vores servere faktisk ned på grund af intensiteten af besøgende fra USA, selvom vi opgraderede den løbende. Nu er vi med igen og forberedt på forhåbentlig endnu flere besøg.” tweet

Herhjemme modtager Retelly også varme ord med på vejen, også inden trafikken eksploderede. Tidligere i år vandt virksomheden bandt andet en tredjeplads ved Creative Business Cup over landets bedste kreative virksomheder, og ambitionen om at være Skandinaviens næste revolutionerende tech startup – som Skype og Spotify var det – blev varmt modtaget på Københavns Rådhus.

Fremtiden for Retelly

Retelly tror på at video kun kommer til at fylde mere i fremtiden, og at man som brand ikke kan ignorere udviklingen. Retelly viser af samme årsag de bedste eksempler på brandvideoer på sitet og ønsker at åbne for muligheden af brandsponsorerede kanaler.

Vi glæder os til at høre mere fra de tre foundere bag Retelly.com Kaave Pour, Mathias Arvedsen og Jens Krogshede.

Skrevet af

Læs også

Top