Den højere enhed

For snart 2 måneder siden blev Shopsonline.dk lanceret, og alle sejl blev sat på både artikelfronten og på udviklingsfeltet. Der er siden lanceringen kommet en del læsestof, og promoveringen af de forskellige webshop-opstartere favner bredt, fra kondomer til surferbeklædning.

Iværksætter og co-founder af Shopsonline.dk, Sisse Melsen, har taget sig en stor bid og formår at tygge sig gennem både projektet og sine øvrige hverdagsansvar. Den seneste tid har især udfordret Sisse på mange fronter, da hendes uddannelse fordre en bacheloropgave. Denne opgave har handlet om Shopsonline.dk, om udfordringerne herom og mulighederne fremadrettet.

[quote_box_center]Det har været, hvis jeg skal sige det ligeud, fedt at prøve at have så mange sideløbende projekter kørende, og hvis man skulle bruge bold-referencen, så har jeg måske kun formået at gribe halvdelen af de bolde, jeg har kastet til himmels. Jeg har nok været lidt for optimistisk i forhold til egen formåen og ydelse[/quote_box_center]

Selvom der har været store udfordringer med, at få samtlige komponenter til at gå op i en højere enhed, har forløbet givet en masse point på erfaringskontoen.

Der har været dage, hvor arbejdsindsatsen ovevejende er kanaliseret til Shopsonline.dk, og omvendt har der været dage, som har stået i bachelorskriveriets tegn. Disse lange skrivedage har som regel foregået ved VIDEA Studentervæksthus. VIDEA Aarhus er for alle professionsbachelorstuderende i VIA-regi, der ønsker at arbejde med iværksætteri og innovation med udgangspunkt i deres fagligheder. De sene nattetimer på studentervæksthuset har for Sisse affødt mangfoldige overtræthedsgrineflip, kaffeabstinenser, glemte måltider og kontorstolekapløb i mødelokalerne.

[quote_box_center]”Jeg tror alle der går på en videregående uddannelse, kan relatere til de forskellige faser man går igennem når der skal sammenfattes 60 siders forståeligt materiale, under dække af at være en bacheloropgave. De 10 faser kan forklares således.

1) Håbløst, hvorfor tog jeg en uddannelsen. 2) Kan jeg nøjes med at aflevere ti sider? 3) Det her er genialt. 4) Det her er noget værre vrøvl. 5) Jeg kunne blive pedel i stedet. 6) Hvad mon der sker på Youtube. 7) Kan jeg slippe afsted med at bruge ordene ”i forhold til” ca. 100 gange i opgaven. 8) Hvor er jeg, hvem er jeg? 9) Jeg kan sagtens nå det, bare jeg består. 10) Aflevering.. F**K!”[/quote_box_center]

Et bachelorprojekt på en professionsbacheloruddannelse, er en stor mundfuld og kræver både disciplin og dedikation, især for Sisse, der som førnævnt har baseret sin opgave på sit iværksætterprojekt, Shopsonline.dk. Sisse læser til daglig specialet ”Entrepreneur” ved TEKO VIA University College, og  har tidligere set sig beskæftiget på TEKOs designteknolog i Herning, ved specialet ”Branding & Marketing mgmt.” – Sisse er ganske godt rustet til alle typer opgaver hun under tiden stilles overfor, men dette er ikke ens betydende med, at det er nemt.

[quote_box_center]I de situationer hvor man bliver presset på alle leder og kanter, er på de tidpunkter hvor man vokser personligt og ens faglige og praktiske viden kommer i samspil med hinanden. Når man kommer ud på den anden side, sidder ens skuldre stadigvæk op under ørene, men hovedet er blevet en tand højere.[/quote_box_center]

Det kan være svært at få alting til at passe når man er selvstændig og iværksætter, uanset om det handler om at få passet dagligdagsindkøbene, divergerende arbejdstider, svedfrembringende bankmøder eller omfattende bacheloropgaver ind i et presset skema.

Sisse kan gøre alt det, og føler stadig den brændende iværksættergnisten.

[quote_box_center]”Nu hvor den skriftlige del er overstået , har jeg igen den fornødne tid til at få Shopsonline.dk på ret kurs – det skal siges at det har været hårdt, men set i bakspejlet har det været yderst lærerigt og de sene nattetimer har fra tid til anden budt på hysterisk sjov, som har gjort alting meget, meget nemmere.” [/quote_box_center]

Skrevet af

Top