Casper Blom investerer i Drinkster.dk

Den succesfulde iværksætter Casper Blom, startede med at sælge brugte golfbolde i en alder af 12 år. Siden er iværksætteri blevet hans levevej, og han er i dag medejer af en lang række virksomheder, der tilsammen omsætter for flere millioner hver måned. Nu har han valgt at investere i Drinkster teamet.

Der sker rigtig mange spændende ting i Drinkster teamet, og Trendsonline har fulgt dem med begejstring. Deres platform for festglade mennesker lanceredes i januar 2012, næsten et år senere kunne vi fortælle om at Jesper Buch investerede, og denne sommer kunne vi fortælle om et Drinkster der havde rundet online salg af 2 mio. genstande, fuldtidsbeskæftigede 12 mand, et samarbejde med Barsektionen.dk, og en ny anbefalingsfeature som øger platformens trafik betragteligt.

I dag meddeler Drinkster til Trendsonline, at Casper Blom bliver den 5 partner i ejerkredsen, der tæller de 3 co-founders; Mads Lund, Henrik Lysgaard og Mads Schjølin, samt serieinvestor Jesper Buch (founder af Just-Eat).

Casper bliver 5 partner i ejerkredsen

Casper Blom mødte Drinkster-drengene lige efter Jesper Buch havde investeret i dem tilbage i december 2012.

drinkster

”Jesper ringede til mig og sagde han havde lavet en ny spændende investering, men at alt hvad der hed online marketing og optimering på deres hjemmeside var helt skidt. Jeg tog forbi og så at den var helt gal, og besluttede mig for at hjælpe dem – og så har jeg været med på siden hele vejen, for jeg ser stort potentiale i drengene og deres produkt” fortæller Casper Blom og fortsætter:

”Jeg har set rigtig mange iværksættere starte op, og det er hurtigt at se hvem der har potentiale, og hvem der ikke har. Derfor besluttede jeg nu at jeg gerne ville være medejer af virksomheden. Jeg tror rigtig meget på projektet – for det er jo et win-win-win koncept; kunden får billigere spiritus og bliver glad for det, baren for nogle gæster ind tidligt som de ikke ville have fået på det tidspunkt ellers, og Drinkster.dk tjene lidt pr. transaktion. Det er win hele vejen rundt. Især med den nye app til iPhone og Android som bare spiller”.

”Jeg har solgt flere millioner golfbolde, men har aldrig selv prøvet at spille golf. Nu glæder jeg mig til at sælge noget som jeg faktisk ved noget om – for jeg har da drukket min del de sidste par år,” slutter Casper grinene af.

Planer for fremtiden

MadsLund_Drinkster

Mads Lund fortæller med selvtillid at Drinkster teamet har fundet sin vej i deres succes, og vokser med opgaven. Med Jesper Buch og Casper Blom i ejerkredsen kigger de mod udlandet.

”Lige nu holder vi snuden i sporet, og fokuserer på at skabe værdi for vores samarbejdspartnere. Når vi har fået 100 % styr på alle processer, og stadig kan vise en god case, så begynder vi at kigge mod udlandet. Vi er blevet kontaktet af folk fra hele Europa, der gerne vil starte Drinkster op, men vi venter lige lidt endnu. Og så er det i denne proces med at tage hul på udlandet, at erfaringen fra Jesper og kompetencerne fra Casper bliver super essentielle.”

Hvis du vil høre mere om Drinkster, kan du lytte til dette podcast med co-founder Mads Lund fra marts tidligere i år, her. Og her kan du få nogle gode råd om iværksætteri fra da Mads Lund og Casper Blom var på “Iværksættertur”.

Trendsonline følger med i Drinkster teamets eventyr – og ønsker tillykke med endnu en spændende udvikling!

Skrevet af

Læs også

Top