Hungry.dk i partnerskab med Ekstra Bladet

Ekstra Bladet er ny partner i den hastigt voksende internet startup Hungry.dk, som siden marts 2013 har tilfredsstillet danskernes lyst til takeaway. Trendsonline har fulgt den noget hektiske start på Hungry.dk, som hurtigt blev en konkurrent til Just-East.dk portalen – se arkivet for Hungry.dk i bunden af denne artikel.

Ekstra Bladet har siden lanceringen af Hungry.dk haft øje for udviklingen i iværksættervirksomheden, og så et så stort potentiale, at de nu har meldt sig som partner. Ekstra Bladet skal hjælpe Hungry.dk med at eskalere væksten endnu mere.

“Vi tog kontakt til Hungry.dk, da det er en rigtig spændende startup virksomhed med erfarne kræfter bag roret. Branchen er også interessant og den har fortsat stort potentiale. Målgruppen på ekstrabladet.dk matcher utroligt godt med Hungrys, og med vores store rækkevidde kan vi hjælpe Hungry med betydelig eksponering, og skabe en kendskabsgrad, der giver resultater” , udtaler Ekstra Bladets digital direktør Søren Svendsen. tweet

Mobil satsning er vejen frem Takeaway-portalen har på rekordtid skabt sig en betydelig plads på markedet, og det skyldes i stor udstrækning fokus på bestilling via mobilen og applikationer.

Hungry.dk om det nye partnerskab

Ekstra Bladet, der er en af mobilpionererne på det danske mediemarked, kan sørge for at den mobile satsning får et ”boost” og den rette opmærksomhed. Hver måned har ekstrabladet.dk flere end 60 millioner besøg, heraf en tredjedel på mobil.

Morten Larsen, stifter og formand for Hungry.dk siger om partnerskabet med Ekstra Bladet:

“Jeg er utrolig stolt af, at vi stifter en virksomhed, vækster forretningen voldsomt og er i stand til at tiltrække investorer og partnere på kun 8 måneder. Ekstra Bladet er en meget spændende partner for Hungry.dk, da deres platform har en markant marketing power, som en opstartsvirksomhed som vores har stor glæde af.” tweet

Hungry_MortenLarsen

Hungry.dk blev lanceret i marts 2013 og samarbejder nu med flere end 600 restauranter fordelt over hele Danmark. Det danske startup tilbyder en unik bonusordning, hvor brugerne optjener gratis bonusmåltider fra lokale restauranter, når der bestilles på web og mobil.

Det danske startup er stiftet af erfarne kræfter fra online- og takeawaybranchen, med Morten Larsen i spidsen som hovedaktionær og bestyrelsesformand.

Den nye takeaway startup Hungry.dk vil udfordre Just-Eat (januar 10, 2013)

Det nye danske startup Hungry.dk og tyske DeliveryHero laver samarbejde (januar 14, 2013)

Hungry.dk går live! (marts 5, 2013)

Hektisk start for Hungry.dk (marts 13, 2013)

Just-Eat co-founder investerer i Hungry.dk (maj 6, 2013)

Det danske startup Hungry presser Just-Eat.dk (juli 1, 2013)

Jesper Buch investerer i Hungry.dk (september 18, 2013)

Skrevet af

Læs også

Top