Er der en Font nørd gemt i dig?

Kan du se forskel på Comic Sans, Arial og Helvetica? Eller kunne du godt tænke dig at lære forskellen på en sjov måde så download iPhone spillet: Font Nerd

Screen Shot 2013-12-13 at 1.52.22 PM

Den unge grafiske designer og typografi nørd Andreas M. Hansen er manden bag spillet Font Nerd, der er blevet downloadet godt 5000 gange på 5 dage og har fået top karakter på AppStore. Ideen til appen opstod for 6 måneder siden, da Andreas selv ville skærpe sine typografi skills, men ikke fandt nogen gode redskaber.

Andreas tog sagen i egen hånd og skrev om ideen på sin Behance profil. Trendsonline.dk har talt med den initiativrige Andreas, der er på en mission om at gøre typografi mere tilgængeligt gennem e-learning.

“Grunden til jeg startede på den, var egentlig fordi jeg selv søgte information for at lære de forskellige fonte, der nu er derude. Jeg syntes på det tidspunkt ikke, der var noget interessant på markedet, og besluttede derfor tilbage i marts at poste idéen på Behance. Efter det gik det hele verden rundt og jeg var meget forbløffet over hvor godt der blevet taget imod idéen til  – og alle de fantastiske artikler der blev skrevet om Font nerd.” tweet

Folk rundt om i verden syntes godt om ideen og begyndte også at skrive om den. På den måde fik Andreas en bekræftelse på, at der var et marked for app’en.

En masse feedback gjorde at Andreas videreudviklede ideen til den e-learning app det er i dag, med gamification elementet, som gør app’en til et sjovt spil for alle typografi og design interessede.

“Da jeg efter nogle uger kunne se at tallene bare voksede tænkte jeg at jeg hellere måtte prøve at få Font Nerd til en realitet. Jeg havde fået nogle forskellige henvendelser og fik derfra kontakt til http://www.instinkt.dk/ som gerne ville hjælpe med udviklingen og investere i projektet. 
Næste step var herefter at skaffe licenser til de forskellige fonte, da det hurtigt kunne gå hen og blive dyrt, hvis de skulle købes. Jeg tog derfor kontakt til MyFonts og efter et par måneder fik vi forhandlet en sponsoraftale igennem med dem. 
Og her 6 måneder senere kom Font Nerd endelig ud og har på 3 uger lavet over 8000 downloads.”
tweet

2013-12-16 17.11.41

I dag fortæller Andreas at han gerne vil udbygge Font Nerd. I første omgang har han aftalt med MyFonts, at de skal opdatere app’en med flere fonte, men senere ser Andreas muligheder i at skabe flere redskaber for grafiske designere og art directors.

E-learning og gamification i smukt designet indpakning

App’en er flot designet med et rødt og sort look og spillet går ud på, at man skal gætte, hvilken font en tekst er skrevet i. Hvis man er helt lost kan man få 5 valgmuligheder og derudover hvis man staver font navnet forkert får man stadig point, dog kun fire ud fem.

Det første level er gratis, hvorefter de resterende koster 7kr, et moderat beløb der, som Andreas selv skriver, vil gå til en kop kaffe til ham.

Font Nerd er en “Born Global” app, der henvender sig til et stort marked, og flere udenlandske websites har allerede skrevet flot om app’en.

Du kan finde Font Nerd i AppStore, og Trendsonline ønsker den unge danske iværksætter held og lykke!
– Vi glæder os til at se det næste han kaster sig ud i.

Skrevet af

Læs også

Top