Elance vil støtte din Big Idea

”Wow us with your big idea” lyder teaseren fra Elance, som har launcet deres første Big Idea Startup Competition, hvor danske startups kan vinde 2.500 USD, til semifinalen i København og 10.000 USD, hvis de løber med sejren i den globale finale. 

Big Idea Startup Competition er åben for alle registrerede Elance medlemmer indtil den 7. januar 2014. Det er gratis at registrere sig, og det tager kun et par minutter. For at vinde priserne skal man deltage både i online og onsite konkurrencer.

Med denne nye årlig konkurrence, vil Elance hjælpe startups med at realisere de gode ideer og derefter blive eksponeret for førende VCs i Silicon Valley.

“I år er pilot udgaven, hvor vi i 7 byer – SF, Chicago, NY, London, Berlin, Copenhagen og Melbourne, d. 30 januar afholder de globale semifinaler. Samme dag vil der også være en online konkurrence for de som deltager fra resten af verden via internettet. Fortæller Country Manager Steffen Breinholt Hedebrandt til Trendsonline. tweet

Der er 3 steps til vinderen er fundet:

  • Wow us with your big idea

Fortæl hvad du ville gøre med 2.500 USD til at hyre freelancers. Elance udvælger her 40 semifinalister, som hver får 2.500 USD til formålet. Dette sker den 9. januar 2014.

  • Jump in the shark tank

Den 30. januar 2014 skal de 40 semifinalister konkurrere imod hinanden og 8 finalister findes fra de onsite konkurrence rundt omkring i verden.

  • Win excellent prizes

Den 6. februar 2014 findes vinderen, og får tildelt 10.000 USD i Elance credits samt et møde med en top VC.

Et globalt event er en fordel

Steffen Breinholt Hedebrandt er ikke i tvivl om at det i dag er lettere at blive global, og det er der pengene skal hentes:

“I dag findes der voksende tech-miljøer og massere af Big Ideas mange steder i verden. Dem ønsker vi at støtte. Dertil kommer, at Internettet medvirker til at, hvis din ide er stærk nok, så skal den nok “scale” uafhængig af den fysiske lokation. Når det er sagt, så findes verdens primære funding ressourcer stadig i San Francisco området og dem har vi kontakt til og kan derfor bygge bro mellem “The Big Idea” og den rigtige VC.,” tweet

Fokus på det globale startupmiljø er en del af brandingstrategien for Elance, og Steffen Breinholt Hedebrandt har selv erfaringer med global outsourcing.

“Tilbage i 2009 arbejdede jeg selv for VintageandRare.com i København, hvor vi altid havde for lidt ressourcer, tid som penge. På dette tidspunkt læste jeg Timothy Ferris 4 Hour Work Week. Her blev det anbefalet at outsource alt, hvad der kunne outsources, for at gøre din virksomhed effektiv. Det gjorde vi. Og virksomheden vækstede stærkt siden blandt andet på grund af de fleksible og kosteffektive kompetencer der var tilstede på internettet.” tweet

Dette eksempel ser de hver dag på Elance, fortæller Steffen Breinholt Hederbrandt. Startups fra hele verden ansætter freelancere til korte projekter og får dermed løst deres udfordringer. Når jobbet så er fuldført har virksomheden ikke videre forpligtigelser til freelanceren. Derfor kan virksomheden allokere deres ressourcer til næste projekt, som måske kræver helt andre kompetencer end hvad den tidligere freelancer havde.

Elance ønsker at støtte det danske startup miljø yderligere og vil gerne  kontaktes af iværksættere med ideer til gode events, meetups og lignende for startups.

Næste år er planen at skalere antallet af byer og lokale events, og det hele starter med Big Idea Startup Competition, hvor Trendsonline er mediepartner.

Vi glæder os til at høre din Big Idea!

 

Læs også

Top