Arkiver

EventsHardwareNyheder

Stem på Airtame som “Best Startup” ved CES 2014

Det danske startup Airtame har stadig fuld fart på og blev i går nomineret som “Best Startup 2014” ved CES i Las Vegas, og fortsætter deres vej mod en crowdfunded trådløs HDMI-dongle som beta i maj.

Trendsonline har fulgt Airtames rejse fra en idé med stort potentiale i sommer til deres overvældende medvind på Indiegogo, og vi glæder os til at fortælle om deres oplevelser med med Indiegogo, CES og meget andet. Herhjemme har også de danske medier fået øje på det danske iværksætterteam.

“Best Startup” på CES 2014

Nu gælder det nomineringen som bedste startup ved verdens største konference for forbruger elektronik, Consumer Eletronics Show (CES) 2014 i Las Vegas.

STEM PÅ AIRTAME HER

Teamet fortæller Tv2 at de holder fast i deres plan om at udgive deres beta i maj måned, og vi er efterhånden mange der glæder sig til at teste den trådløse HDMI.

Et flyvende år for Airtame drengene

Teamet gik til crowdfunding-portalen Indiegogo med målet om $160.000. Første dag fik de $29.000, efter seks dage var $100.000 rejst og Airtame blev Project of the Day. I starten af denne måned tweetede Jonas Gyalokay:

Airtame er en HDMI-dongle man indsætter i sit TV, projektor eller eksterne skærm, der muliggør at man trådløst kan vise sin computer’s skærm oppe på TV’et. Det virker med bade Mac, Windows og Linux computere. Wireless HDMI for everyone er en tagline, der stammer fra den grundlæggende vision om lave løsningen, så den bliver mindst mulig tech-savy, og dermed kan ramme så mange forbrugere som overhovedet muligt.

”Du skal kunne vise hvilket som helst indhold, fra hvilken som helst computer, på hvilken som helst skærm – trådløst,” som teamet siger.

En tydeligt stolt Jonas Gyalokay viser her deres trådløse HDMI frem på CES 2014:

Vi får en status fra Airtame og følger op på deres eventyr! Herunder et indblik i stemningen på CES 2014.