Danish App Awards – kvalitet fra starten

Den 16. januar 2014 åbnes dørerne til Danish App Awards, et initiativ af Shape og Aller Media, som gerne vil sætte fokus på de danske kvalitets apps. Trendsonline har spurgt ind til hvordan det hele startede, hvad vinderne får tildelt, hvad der skal ske i morgen aften, hvem arrangøren egentlig er, og hvad de mener definerer den ideelle app.

Fra starten

Første gang Danish App Awards blev afholdt var i efteråret 2011 på Nationalmuseet. Anden gang blev awardshowet afholdt i Danish Design Center. Herefter åbnede Shape også kontor i Schweiz, hvor de også fik stablet et App Award på benene i efteråret 2012. Shape har nu erfaringer med sig, og de er klar til at åbne dørene for Danish App Awards 2013, som afholdes i morgen i Aller Huset på Havneholmen i København.

 ”I foråret 2011 oplevede vi, at der blev lavet rigtig mange apps, hvor nogle sprang let over kvaliteten. I stedet for at blive irriterede over den dårlige kvalitet, fandt vi i stedet på at fremhæve dem, som gjorde deres arbejde ordenligt med kvalitet fra starten. Derfor lavede vi Danish App Awards.” tweet

Foruden den erfaring Shape har fået med at afholde Award showet, så oplever de også at der kommer en større tilslutning til showet, fordi iværksætterne er begyndt at bruge Danish App Awards som en aktiv form for promovering, fortæller Nicolas Thomsen, medstifter af Danish App Awards og kreativ direktør i Shape.

 

Messing kuben

Antallet af indsendte apps vidner om det store engagement danskerne har i digital iværksætteri. Shape har modtaget hele 121 indsendte danske apps, og ud af dem blev der lavet en shortliste med 75 apps i 10 kategorier. Juryen har vurderet ud fra design, brugervenlighed og funktionalitet, og vinder man en af kategorierne får man tildelt en fysisk pris, nemlig messing kuben. Nicolas Thomsen fortæller til Trendsonline:

”Vi indså at andre prisuddelinger ligner meget hinanden, der modtager man nemlig sin pris på samme måde. Derfor valgte vi at ændre vores uddelingsstruktur. Vi kårer derfor hele 10 kategorivindere, og derefter bliver der kåret en app på tværs af kategorierne, så en af aftenens hovedpriser netop bliver en af de apps, som vi har set på scenen flere gange.” tweet

 

Danish App Awards 2013

Målet for Danish App Awards 2013 var at have plads til 350 gæster, men de har relativt ubesværet nået deres mål, og er oppe på omkring 400 tilmeldte. Det betyder at de har måttet afvise nogen, for at bevare den kvalitet de havde i målet fra starten. Det har hele tiden været planen, at awardshowet skal være et arrangement med en naturlig vækst, så lysten til at deltage vil være stigende, men substansen stadig opretholdes:

”Vi skal kunne stå inde for, at alle får samme gode oplevelse. Hellere gøre det relevant for en lille gruppe mennesker end relevant for en stor gruppe mennesker.” tweet

Dem der har valgt at deltage i Danish App Awards, er både fra små og mellemstore virksomheder, som har indsendt apps, og investorer, journalister og mediefolk.

Foruden prisuddelingerne afslører Nicolas Thomsen, at vi på scenen vil se Pernille Ålund tale med Drivr, det tidligere Click a Taxi, som vandt hovedprisen sidste år. Vi vil høre fra sidste års vinder af Allers Innovationspris, Mathias Gruber, og gæsterne vil få et par gode råd fra Barbar Baiq, ekspert i markedføring af apps, og en af iværksætterne bag WriteReader. Hovedpriserne uddeles af Juryformanden Nicolaj Sonne, kendt fra So ein ding, og konferencien er igen i år Martin Greis-Rosentahl.

 

In Shape

Shape beskriver sig selv som et app-udviklingshus med fokus på kvalitet helt fra starten, og derfor er det essentielt for Shape netop at sætte fokus på kvalitet.

 ”Apps er en af de eneste produktgenre i Verden, hvor du hele tiden bliver eksponeret for brugers mening om dit produkt. Har man sit produkt i en app-store, svarer det til at man går i supermarkedet og tager cornflakes ned fra hylden, hvor man så på forsiden af pakken kan se en anmeldelse af produktet fra de seneste 5, der har spist produktet. Derfor er det specielt vigtigt at man gør sig umage med produkter i vores branche.” tweet

Det er omkostningsfuldt og ressourcekrævende at lave apps, og det er vigtigt at arbejdet bliver gjort ordenligt fordi man hele tiden er eksponeret for brugernes mange holdninger. Derfor er det så vigtigt for Nicolas Thomsen og Shape at hylde kvaliteten i et awardsshow.

Shape tog på egen hånd initiativ til Danish App Awards i 2011, og har løbende haft partnere ind over, men får nu opbakning af Aller Media og med dette partnerskab er de nu in shape til at afholde det hidtil største Danish App Awards.

 

Den ideelle app

Den ideelle app skal selvfølgelig være en rentabel forretning. Derudover råder Nicolas Thomsen til at man har øje for, hvor stor den potentielle målgruppe er.

”De virkelig gode apps der bliver lavet, er de apps, som man føler, man har brug for. Vi laver produkter, fordi vi synes, der er noget der mangler. Hvis en app eksisterer i forvejen, men vi ikke har lyst til at bruge den hver dag – er det en motivationsfaktor for os til at starte noget nyt og bedre.” tweet

En god app er, efter Nicolas Thomsens mening, derfor en app som gør noget lettere for brugeren, og nævner eksemplet med netbank-apps, hvor det pludseligt blev muligt for brugeren at foretage ønskede handlinger, men nu lettere og hurtigere via en app.

 ”Vi er en del af et meget aktivt miljø, hvor man hele tiden viser hinanden, hvad man går og arbejder på. Så vi kigger selvfølgelig også på, om vores interne produkter kan blive til en forretning. Vi tror på, at hvis man laver apps kun med henblik på, hvad man tror andre har brug for, så rammer man sjældent rigtigt. ” tweet

I gennemsnit bliver en app brugt 1,7 gange inden den bliver slettet igen. Brugerne har derfor mere at sige end nogensinde før. Brugerne kan let hente og prøve en app, og smide den ud igen, og samtidig har de stor frihed til at udtrykke sig om produktet. Man er som udvikler derfor nødt til at fokusere på kvalitet helt fra starten.

Trendsonline glæder sig til at møde alle jer, der har gjort jer umage. Vi ses til Danish App Awards 2013!

Læs også

Top