Dansk startup på det alternative marked med energi armbånd

Danske Lasota Energy står bag et energy armbånd, der efter sigende kan forbedre kroppens cellemembraner og styrke immunforsvaret. Energi armbåndet henvender sig til alle, også børn og ældre, men rammer især sportsudøvere på eliteniveau. Senest har de udviklet et armbånd til heste, som nu skal forhandles af Horseline.

I følge Lasotaenergy.com har undersøgelser påvist at armbånedet vil forbedre balance, koordination, styrke og immunforsvar, samt øge fleksibilitet og hastighed.

Men tests og analyser har vist, at også heste opnår en meget gunstig effekt af disse energi armbånd. Derfor har Lasota Energy udviklet et helt specifikt produkt til heste-verdenen. Produktet har vist sig at have effekt på hestens balance, styrke og selv fertilitet.

“Med de indlæste frekvenser har vi forsøgt at ramme de samme vibrationer som dine krops celler arbejder under ved et sundt stofskifte. Dette stimulerer dine celler til at være mere præcise end uden et Lasota Energy armbånd.” tweet

Produktet indeholder ca. 2500 negativt ladede ioner, som bl.a. er med til at øge hestens immunforsvar. Derudover findes der to såkaldte hologrammer som bærer på små mængder af elektricitet. Elektriske impulser i 8 forskellige frekvenser. Disse påvirker hestens styrke, balance og sænker stress niveauet hos hesten. Ejer og udvikler Jan Lasota udtaler:

”Vi opdager ret hurtigt en interesse fra ryttere, som på sig selv har oplevet en effekt af armbåndene og nu efterspørger armbånd, som kunne passe til hestene. Dette har vi taget affære af og udviklet et helt konkret kodebånd til hestene”. tweet

Horsepower armbåndet vises første gang i ”hesteverdenen” på en forhandler messe i Odense d. 18 og 19. januar. Herefter vil grossistfirmaet HORSELINE distribuere produktet ud til sine mange forhandlere i Danmark. Jane Bech Jensen fra Horseline udtaler:

”Vi er blevet meget overrasket og efterfølgende begejstret for produktet.  Derfor har vi besluttet at tage HORSEPOWER i vort sortiment”. tweet

Horsepower forventes at komme på markedet i februar, og det vil blive interessant at se om det første energi armbånd udviklet til heste, vil komme fra et dansk startup.

Skrevet af

Top