Arkiver

Nyheder

Le Gammeltoft crowdfunder et nyt musiksite

En ny platform vil samle musikbranchens informationsstrøm, gøre det mere tilgængeligt for alle brugere og teamet bag vil crowdfunde deres vej dertil. Trendsonline har talt med Le Gammeltoft, der er bedst kendt som DJ og radiovært, men nu har kastet sig ud i en co-founder rolle.

LeGammeltoft

Er du også interesseret i at have en musiktjeneste der samler alle nyheder, koncerter og alt der vedrører de kunsterne man følger og finder interessante? Så er der netop gode nyheder Followmusic hjælper dig, så du ikke går glip af noget.

Det er de to co-foundere Preben Mejer og Le Gammeltoft, der står bag den nye musikplatform, som har eksisteret i beta siden 2012.

Nu melder teamet ud, at den nye musiktjenesten er klar til at accelerere udviklingen i norden – og for at sikre finansieringen i projektet har tjenesten valgt crowdfunding.

Platformen FollowMusic fokuserer på Norden

Followmusic har etableret et tæt og direkte samarbejde med diverse billetudbydere, de vil derfor annoncere koncerter så snart de oprettes. Nyheder fra Followmusic vil primært blive verificeret i norden og dermed sikre at indholdet skaber en relevant tjeneste for brugerne. Der findes dog andre koncerttjenester end Followmusic, men ingen der rigtig har haft heldet sig til at slå igennem.

Om Followmusic udtaler co-founder af Innovation Lab, Preben Mejer:

”Followmusic er den bedst dækkende musiksite af dem jeg bruger. Informationsstrømmen er bedre struktureret og mere målrettet, både fra koncertinformation og nyheder om kunstnere. Jeg har gang på gang misset koncerter som jeg simpelthen overså, og flere af dem kommer på Followmusic end på de alternative sites. De andre sites bringer heller ikke mange nyheder, og når de gør det er det fra et meget snævert sæt af indholdsleverandører, det virker som om Followmusic har ualmindeligt godt fat i nyheds-siden af musikken også”.

Hellere 100 investorer med ejerskab

Da Followmusic er et nystartet projekt kræver det, ligesom mange andre projekter, noget kapital. Der er behov for investorer og samarbejdspartnere i opstartsfasen. Gruppen bag Followmusic har også valgt at satse på crowdfunding, i stedet for at lægge store dele af selskabet over til mulige investorer. Det er crowdfunding platformen FundedByMe, som musikplatformen samarbejder med.

Le Gammeltoft mener, at det er langt mere interessant for dem at have 1000 investorer, der hver har lagt €100.

”Det er en måde, vi kan stå sammen med en masse ambassadører, der har ejerskab i firmaet og som derfor vil være med til at drive projektet frem, sammen med os.”

FollowMusic_anbefaledeCrowdfunding er et relativt nyt koncept der er kommet til Danmark. Trendsonline har fulgt tendensen, og du kan læse nogle artikler om konceptet her, eller om hvordan crowdfunding skubber til forlagsbranchen.

Ved denne form for crowdfunding forstås, hvis man selv støtter økonomisk op omkring projektet, vil man få en reel ejendel i virksomheden. Denne måde at investere på har siden hen fået en del opmærksomhed i hele verden, da det er en interessant måde at støtte op omkring nye iværksætter og deres mange projekter.

Selv Preben Mejer er meget positiv over for Followmusic. Området har en stor interesse for ham, da der ikke findes noget der ligner Followmusic og fordi de er et interessant investeringsobjekt.

Forretningsmodellen er sund og enkel og forbruget af musikken og underholdningen er i nærheden af toppen af listen. Followmusic skalerer godt, der er ikke brug for mange mennesker for at udvide dækningen af projektet til flere lande.

Læs mere om FundedByMe, der afholdt deres danske launch i november, hvor Trendsonline var til stede.

 FollowMusic_agnesobel

 

Hvad er Crowdfunding?
Finansiering af projekter ved at samle mange små pengebeløb fra mange forskellige mennesker gennem internettet og sociale medier.

Hvad er Equity (aktie) crowdfunding?
Finansiering af projekter ved at sælge stort antal små andele i firmaet til investorer. Equity crowdfunding investorer har krav på del af overskuddet i projektet, og får en del af indtægten hvis projektet sælges.

Hvordan bliver du en del af investorgruppen?
Ved at oprette en profil på www.fundedbyme.com får man adgang til projektet og kan investere fra €100 og op. Som aktionær bliver man en del af teamet, og får mulighed for at give input til udvikling og strategi.

Skriv et svar