Crowdfunding skal launche innovativ aktivitetsmåler

Kunne du tænke dig at have del i den næste generation af aktivitetsmålere, som er designet til at motivere mennesker, som ikke i forvejen er aktive? Så har du chancen nu. I Do Move har startet en crowdfunding runde på Indiegogo for at rejse 240.000 kr. til at sætte deres Mover i produktion.IDOMOVECEO

Grundig produktudvikling giver afkast

Det startede i 2012 med en skridttæller og en app designet til virksomheder, som ville motivere deres medarbejdere til at være mere aktive. Siden da har produktet været igennem en voldsom udvikling. Bl.a. er iværksætter og stifter Martin Suhr Madsen blevet skiftet ud med nuværende administrerende direktør Mads Eriksen, og de sidste fem måneder er gået med at redefinere produktet. Man er nået frem til et mere tidssvarende produkt, som henvender sig til private kunder.

Vi er nu klar med det nye koncept og forretningsidé. Vi har udviklet en ny løsning der registrerer alle bevægelser i løbet af dagen og automatisk synkroniserer med vores app på din smart phone. Ved hjælp af din personlige coach på telefonen, hjælper vi brugeren med at nå de opsatte træningsmål og samtidig motiverer brugeren til at få rørt sig.” siger administrerende direktør Mads Eriksen. tweet

Virksomheden har baseret udviklingen på feedback fra 15.000 etablerede brugere af produktet, og det har ledt dem til et produkt, som er designet som et smykke i stedet for de high-tech sportarmbånd, vi kender fra andre aktivitetsmålere. Samtidig er Mover’en nem at betjene, og den bruger en personificeret buddy og gamification til at motivere brugeren til at gå fra ”couch potato” til ”superhero”.

Skandinavisk design

Feedbacken fra brugerne viste også, at brugerne gerne vil have et design, som ikke skriger sport og aktiv livsstil. Derfor involverede teamet designeren Charlotte Vadum, som har brugt de skandinaviske strande og rene linjer til at designe Mover’en, som et unisex smykke som kan bæres hele tiden f.eks. som halskæde, nøglering eller simpelthen i snørrebåndende.

I Do Move design

Har den sociale ansvarlighed i orden

I Do Move har indgået et partnerskab med Julemærkehjemmene, som hver år hjælper overvægtige børn med at få en sundere livsstil og bedre selvtillid. Hvis I Do Move når sit crowdfunding mål om 240.000kr., så produktet kan blive sat i produktion, vil julemærkehjemmene modtage 30 Movere til brug i undervisningen.

Fundingrunden på Indiegogo slutter den 8. marts, og hvis målet om 240.000kr. nås, er første sending klar i maj 2014. Her fra redaktionen har vi ikke andet at sige end: Klar, parat, investér!

Top