Arkiver

BusinessNyheder

Kvindelig iværksætter netværker sig til selvstændighed

Derfor har Camilla Stockfleth Olsen, 38 år og bosiddende i Hellerup, netop lanceret sin virksomhed JustChill, der fokuserer på at få arbejde og fritid, forretning og familie til at gå op i en helhed. Her fortæller hun om at netværke sig vej til Thorborg og ledere på topposterne i Danmark, og hvad hendes metode er. Læs mere hvis du også vil frem i verden.

En kvindelig iværksætter skaber sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv med et glamourøst touch, og imponerer mens hun gør det. Grænsen mellem arbejdstid og fritid udviskes. Vi holder videomøder med USA, sender mails og læser rapporter om aftenen – og vi skal hente rensetøj, have bilen til syn og til lægen mellem 9 og 17. Men bindeleddet mangler.

”Der mangler simpelthen en person, der ser hverdagen i et bredere perspektiv end den hidtidige strikse opdeling i ”nu arbejder jeg” og ”nu har jeg fri”. For faktum er, at de personer, der arbejder på højt niveau i de danske virksomheder, har behov for, at helheden fungerer,” uddyber Camilla.

Tendensen med at få hjælp udefra virker umiddelbart ny i Danmark, men er kendt og brugt uden for landets grænser. I USA og England har man fx i de seneste år set en gevaldig stigning i antallet af virksomheder og personer, der tilbyder hjælp til at ordne alt det praktiske, der er i hverdagen. Det er faktisk lidt utrendy ikke at have en PA i de mere velstående kredse.

Med udgangspunkt i den traditionelle personlige assistent har Camilla derfor udviklet et koncept og tilbyder en tjeneste, der kan skabe sammenhæng i hverdagen.

thorborgOver grænsen møder hun Thorborg og direktører
Camilla har i 12 år arbejdet med reklame, markedsføring og kommunikation, men blev selvstændig fordi hun ønskede at skabe – og at “blive sin egen herre”, som hun siger. Og det ser ud  til, at det nok skal gå for Camilla, der nu har levet af sin PA service i mere end et år.
“Iværksættere er typisk drevet af en stemme, der siger, det skal nok gå, og en anden der siger, bare det nu går. Det handler først og fremmest om at tro på det du laver samt arbejde hårdt for det og så skal det nok gå.”
“Evnen til at netværke og have en god personlig udstråling er noget af det, som jeg har brugt utrolig meget tid og øvelse på og udover de “normale” grænser, som at netværke med mine venner, venners venner, familie, bekendte – altså den tættere kreds.”
Efter Camilla tog springet, har hun haft utallige netværksmøder med direktører fra Star Tours, DK Design Center, Magasin, Kbh. Lufthavne og SAS.
“Disse personer er højtstående forretningsfolk, som jeg ikke kendte personligt eller kendte nogen, der kendte dem. Jeg kontaktede dem blot via Linkedin og fik samtaler med dem. De sagde, “Den pige, må have noget på hjertet, siden hun tør kontakte os”.”
Camilla forklarer hendes tilgang når hun kontakter folk via Linkedin eller andre kanaler, og siger at man SKAL have en agenda, man skal have undersøgt personerne til bunds og hvorfor du vil tale med dem, samt hvad du kan give dem.
“Husk at rose dem og forklar tydeligt, at du ikke ønsker andet end sparring, altså – sørg for de ikke får fornemmelsen af, at du søger job hos dem!”
Og det er ikke kun højtrangerende personer i større danske virksomheder, som Camilla har drukket kaffe med – også Martin Thorborg, som ellers kan være svær at få taletid hos, gav sig tid til Camilla med feedback på både hendes ambitionsniveau og hendes hjemmeside.
 
Udover at kontakte folk via Linkedin, deltager hun også i diverse netværk for kvinder og har været gennem et forløb hos en karrierecoach.
“Det er vigtigere end folk tror, det er at netværke, og det bliver mere og mere almindeligt, at kvinder også benytter sig af dette, men ikke så meget som mænd, desværre. Jeg kun kan sige af erfaring, det hjælper dig helt sikkert videre at bruge dit netværk og får dig måske til at nå dine mål!”

CamillaStockfleth_picProjektleder for arbejde og familie
Alle tegn peger mod et mere fleksibelt arbejdsliv, og det stiller krav til den måde, man som privatperson og familie sikrer, at alle detaljerne spiller sammen og opgaver nås.

I Danmark kender vi fænomenet fra au pair-ordningen, hvor mere velstående familier hyrer en ung pige eller dreng til at hjælpe med pasning af børnene og til lettere husarbejde. En personlig assistent tager udgangspunkt i den tankegang og fører det over i en decideret projektledelse af arbejdslivet og/eller privatlivet.

Med en personlig assistent får en erhvervsperson hjælp til alle de arbejdsrelaterede opgaver, og kan samtidig – hvis ønsket – udnytte assistentens overblik, sans for detaljen og kendskab til arbejdslivet i privatlivet.

Det kan give ro på begge fronter, når der ikke skal stresses over at skulle huske og bruge tid på fx bookning af forretningsrejser, private arrangementer og boller til børnehaven.

Camilla kender selv alt til den stressede situation, mange ledere og familier står i, og har derfor kombineret sine services til et hidtil uset tilbud. Ud over de arbejdsopgaver, der kræves af en traditionel personlig assistent, håndterer Camilla bl.a. kalenderstyring, gatekeeper, mødearrangør, events osv. og skaber sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv med fx gaveindkøb, overblik over private aftaler, håndtering af håndværkere, klargøring af sommerhuset i DK, Yachten i Cannes samt indkøb af tøj mm. Og det er dér, den store forskel er, hvis man sammenligner en traditionel personlig assistent med den service, Camilla tilbyder.

”Jeg går ind og skaber sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv, så en direktør eller en chef på et højere niveau kan fokusere på dét, der giver mest værdi for ham eller hende: Forretningen og familien.”

Kontakt Camilla Stockfleth Olsen på 25 47 67 78, læs mere på hendes LinkedIn eller på www.justchill.dk, hvis du vil høre mere om hendes prøvelser eller hendes services.

Skriv et svar