Mobilhandel, marketing og mindset

Værdiskabelse kan ske ved brug af mange kanaler, og en af disse bør omhandle mobiltelefoni. Det mobile kommunikationsredskab er blevet omdrejningspunkt for marketingdepartementer og forretningsplaner, herunder integrationen af business og teknologi, som gerne skal gå hånd i hånd med virksomhedens profil.

Mobiltelefoni er allestedsnærværende, og smarttelefonen er for forbrugeren blevet en multifunktionelt enhed, et omni-værktøj, som samler alle de nødvendige teknologiske og kommunikative funktioner i ét redskab.
Forbrugeren er altså online på alle tider ved telefonen, og det er blevet en digital kanal for virksomheder at kommunikere med deres segmenter på.

Det er dog virksomhedens opgave, at lokalisere og analysere behovet for mobil implementering i forretnings-og marketingsstrategien. Det er fjollet at overimplementere, og hvis ikke konteksten mellem produkt og strategi synes naturlig, kan tiltaget virke forvirrende hos brugeren og virksomheden risikerer at distancerer sig fra sin målgruppe.

Selvom strategien er forbundet med den slags risici, er det dog billigt sluppet, da fordelene ved mobil-teknologi i marketingsregi synes at veje tungere. Fordelene ligger blandt andet ved de lavere marketingsomkostninger, hvor det er muligt at reklamere langt mere prisbilligt direkte til målgruppesegmentet. Derudover er der mulighed for at skabe større brand-loyalty, det er nemmere at kommunikere direkte til forbrugeren, der er mulighed for hurtigere informationsdeling om virksomheden og dennes produkter og det er relativt let at administrere og vedligeholde.

DIBS om dansk e-handel
I den årlige rapport ”DIBS årlige analyse om e-handel, mobil handel og online betaling”, har betalingsløsningsfirmaet skabt overblik over e-, og mobiltendenser og disses effekter og virke.

Rapporten indledes med en stor, fed streg under forbrugernes voksende behov og brug af mobilhandel.

Skærmbillede 2014-02-06 kl. 15.09.23

Rapporten estimerer, at hele 423.000 nye forbrugere er kommet til på mobilhandelsmarkedet i 2013. Dette begrundes med, at forbrugeren ønsker at forenkle hverdagen, og ser sig typisk helst fri for at skulle angive kontooplysninger ved hvert køb. 40% af de adspurgte i DIBS-rapporten har svaret ja til, at de vil handle mere på deres respektive smarttelefoner, såfremt de angivne kontooplysninger lagres hos enheden der er købt fra – det er altså en klar fordel for virksomheder, at have funktionen, der gemmer og lagre kundens kortdata, med i e-funktionerne. Aldersmedianen på den gennemsnitlige forbruger skrives at være mellem 25-34 år, og forbrugeren befinder sig med størst sandsynlighed i Københavnsområdet.

Der købes ind på mobilen fra alle brancher, og højest på listen over mest indkøbte produkter, findes i ”Media”-kategorien (67%), som kan dække over koncertoplevelser, apps, musik, film og bøger. Som nummer to kommer ”Mode”-kategorien godt efter førstepladsen (51%), og her bliver der købt tøj, sko, accessories og dets lige. En delt andenplads går til ”Rejse”-kategorien, som deler samme procentsats som forrige kategori.

Så hvis din virksomhed ligger i én af disse tre brancher, har du gode chancer for medvind på mobilhandel-implementeringsfronten. Hertil bør gentages, at alle brancher har stor succes med at udbyde mobile tjenester.
Ved at byde kunderne en oplevelse på deres mobil – kommunikationsværktøjet de går med og spiser med og sover med – formår virksomheden at nå helt ud til forbrugeren dér hvor forbrugeren befinder sig.
Social lokal mobiltelefon
Alt fra små virksomheder til store korporationer, benytter GPS-teknologi til at nå deres kunder. Alle smarttelefoner har i dag har indbyggede GPS-sendere, som aktiveres når smarttelefonindehaveren benytter en af de mange søgemaskiner. Herved finder den valgte søgemaskine et lokalt resultat eller et lokalt søgealternativ, som klart er til virksomheders fordel. Denne efterstræbsomme funktion og marketingsbegreb kaldes Social Local Mobile (SoLoMo), og er i teknologifamilie med øvrige digitale funktioner som Geoargeting, Mobile e-commerce, Social Media Marketing og Geolocation, og de høre alle under samme temaparaply.
SoLoMo er en virksom metode for virksomheder at profilere sig på, og strategien giver  desuden ekstra på Google AdWord kontoen.

While you wait
Bussen kommer først om fem minutter, vaskemaskinen tager en ekstra omgang og tjeneren snøvler rundt og er langsom. Imens hun venter, tager hun telefonen frem og søger på hendes favorit apps og hjemmesider.

Som virksomhed synes det ønskværdigt at besidde rollen som foretrukne app eller teknologisk underholdning i førnævnte hverdagsscenarier, og ved at virksomheden tilrettelægger sine digitale funktioner produkter efter dette, findes et godt og givtigt grundlag for hurtigere og mere bredspektret succes.

Det handler om at kende sit publikum, kende sine digitale muligheder og tænke ud af boksen for at nå ud til målgruppen. At have et Mobile Mindset handler om at analysere og lokalisere smarttelefonens muligheder, og evne at inkorporere disse i den strategiske forretningsplan, i jagten på de mange bemidlede mobiltelefonforbrugere.

Skrevet af

Top