Prissammenligningssites – Hvad er fair?

Når man som e-købmand vurderer sine markedsføringskanaler, så er prissammenligningssites næsten lige meget hvilket produkt man har en interessant kanal. De har oftest rigtigt gode placeringer på organiske resultater, og er langt hen af vejen en god service for kunden.

I Danmark findes en lang række af disse sites, men blandt de største i Danmark er pricerunner, kelkoo og edbpriser. Derudover er der en urskov af mindre leverandører og affiliates som tilbyder niche sammenligningssites. Det interessante for os som e-købmænd er at få trafikken ind og få solgt nogle varer. Det kan oftest lade sig gøre i fornuftig grad, selv endda hvis man ikke er billigst, så kan der være andre USP’er der overbeviser kunderne.

CPA/CPC
Når vi så ved at  vi rent faktisk kan få nogle salg igennem disse sites, så er afregningsformen interessant. Nogle af disse sites tilbyder CPA, som klart er at foretrække da man så kun skal betale for reelle salg. Andre tager derimod en klik pris.  Specielt i forhold til klikpris har der på det seneste været lidt polimik omkring Kelkoo og deres metoder.

På facebook gruppen E-købmænd nørder – den hårde kerne – er dette blevet diskuteret kraftigt de seneste dage. Det er blandt andet kommet frem at Kelkoo vælger at fakturerer for alle klik en bruger foretager hvor der er 6 sekunder i mellem kliksene. Det vil sige en bruger der klikker rundt hurtigt kan koste dig rigtigt mange penge.

Se gruppen her: https://www.facebook.com/groups/webshopowner/

Betale flere gange for den samme bruger?
Spørgsmålet er om vi som e-købmænd har lyst til at betale for den samme bruger flere gange på samme medie? Eller bør vi kræve at også kelkoo vil tro lidt på deres egen service og tilbyde CPA?

Smid en kommentar hvis du også har oplevet en dårlig forretning med Kelkoo eller andre prissammenligningssites, som er lige lidt for dyre?

 

Skrevet af

2 kommentar

  1. m@michaelkjeldsen.com'Michael Bach Elkjær said:

    Der er ikke den store chance for at de ændrer til CPA lige forløbig. Typisk for de sites, der ikke allerede tilbyder det er, at de ikke tror på deres eget site’s performance, og derfor blot udnytter deres markedsposition.

    Det er det samme med nyhedssites, der er det stort set også umuligt at lave CPA-aftaler, fordi de forstår at malke de store brandingvirksomheder.

    Men det er business, og så længe fork er dumme nok til at betale, så har de en forretningsmodel. De får bare ikke nogen af mine penge :-)

  2. jeh@firtal.com'Jesper Hvejsel said:

    Jeg er helt enig, men synes til gengæld at det lugter at de ikke skilter mere med at man betaler for alle klik end kunde laver med 6 sekunders mellemrum.

    Man kan ret hurtigt ruinere konkurrenten :)

Top