Arkiver

Content PartnereNyheder

Tech-Toolbox: Outsourcing som et tandhjul i maskinen

Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med Elance.com. Elance er verdens førende Online Arbejdsplatform. På Elance kan du vælge imellem tre millioner freelancere, der kan løse alt fra grafiske opgaver til kodning af websites, apps og databaser, research, oversættelse, artikelskrivning, social media marketers, kundeservice support og mange andre kompetencer, som du i dit startup har brug for. Medvirkende i disse artikler er Elances brugere med stor erfaring inden for Online Outsourcing.

Vi har tidligere talt med iværksættere om deres individuelle erfaringer om, hvad det kræver af menneskelige og projektledelsesmæssige evner, og hvordan det kan gøres, når man skal udvikle sin egen platform. I denne artikel finder du svar på, hvordan Bownty har integreret online outsourcing som en del af deres forretning som et ongoing element i deres produkt.

På kontoret i indre by mødte vi Steffen W. Frølund, founder og CEO af Bownty, platformen, der samler alle de gode deals på ét sted. Trendsonline har tidligere skrevet om Bownty og fulgt deres skridt mod startup stjernehimlen, og her fik vi en status af, hvordan det går samt en snak om deres lidt særlige brug af online outsourcing.

Bownty_Logo_SF

Bownty er en platform, der samler alle dealsites og særlige oplevelser på ét sted. Det var da Steffen Frølund arbejdede hos Billetto, han fik ideen. Billetto har et overlap af founders, der også stod bag Downtown, og det gav ham indblik i den dengang meget rå og udefinerede branche.

”Vi fokuserer også på oplevelser, der er bedre end sædvanligt – typisk fokus på det, som man ikke kan få ned fra hylderne hver dag, så det er noget, der får folk op af sofaen og ud i verden.”

Bownty byggede MVPs med online arbejdskraft

Bownty-teamet har brugt online arbejdskraft siden, før de havde deres koncept helt på plads, og før de havde deres egen platform. Først testede de deres koncept af på en facebook-side, som viste sig at trække rigtig mange mennesker til, og derefter købte de en ufærdig platform, der mindede om det, Bownty-platformen skulle kunne. De fik det til at køre med deres CTO, som lavede deres frontend, og brugte freelance-timer på resten.

”Det handler om at komme ud og ramme brugerne meget hurtigt – med fejl – men for at se, om der er et marked for det.”

Teamet skulle indeksere med crawlere eller google bots, hvilket var en meget repetitiv opgave, hvor man bygger en skabelon med billede, tekst osv. – og så skulle det bare gøres.

”Det ville have taget meget af vores tid, som ikke ville bringe ligeså meget værdi kontra den værdi, vi fik ud af at lave nogle andre ting.”

Det var ikke svært for Bownty at præcisere selve opgaven, men den var tidskrævende, og derfor outsourcede de opgaven. Efter de havde fundet nogle lovende freelancere, handlede det om at projektlede dem i starten, hvilket deres CTO stod for. I dag kører det bare med deres hold af freelancere i Indien.

”Vi har et hold af freelancere i Indien, der hver morgen kører mange tusinde deals igennem, så de bliver kategoriseret rigtigt.”

Online arbejdskraft frem for at vente og polere

Steffen opfordrer earlystage startups til at bruge mere online arbejdskraft i starten, hvor man endnu ikke har proof of concept og ikke ved, hvilke processer det kan betale sig at automatisere.

”Mange processer ved man ikke, om man har brug for, før et startup er et eller to år gammelt. Det er nok mere værd at bruge tiden på andre ting, der skaber værdi og så lade det være lidt mindre skalerbart.

”Kig mere på outsourcing i stedet for at sidde og automatisere i earlystage, for en masse processer behøves ikke at blive automatiseret, før man ved med sikkerhed, at et startup også er i live efter to år. Så er det måske vigtigere at bruge sin tid på noget, der virkelig skaber værdi og så lade det være lidt mindre skalerbart.”

Outsourcing bliver ofte brugt til engangsopgaver, når man har brug for at designe et nyt logo eller udvikle et nyt feature i sin backend, men hos Bownty har de haft stor succes med at bruge online arbejdskraft som en ongoing del af deres organisationsstruktur.

”Vores outsourcing team har også en fejlrate, men til gengæld er vi i gang med det samme i stedet for at vente, til vi har en fejlfri algoritme.”

DSC_1194

”Så render vi ind i nogle andre problemer, som for eksempel at bede en inder indeksere ordet ”ski”.  De har aldrig set ski, og pludselig er der en kategori, der hedder skiferie, og det kan være en ret stor udfordring at forklare en inder, hvad en skiferie er.”

Kvalitetssikring: Menneske vs. Maskine

Det er interessant, at Bownty benytter sig af online arbejdskraft netop for at kvalitetssikre, hvor mange andre ofte taler om, at online arbejdskraft ofte er en balance mellem kvalitet vs. pris.

Når vi taler med Steffen, viser det sig, at den modsatte pointe også kan gøre sig gældende.

Man kan godt kategorisere vores tilbud og bygge noget, der er 90 eller 95 % sikkert på at restaurant ryger i restaurantkategorien, og manicure ryger i manicurekategorien, men for Bownty er det ikke helt godt nok.

”Hvis du har valgt aldrig at få tilbud om manicure, og der alligevel ryger manicure tilbud ud til dig en gang imellem, er det bare ikke helt godt nok, hvis den kun rammer rigtigt 9 ud af 10 gange.”

”Maskinen gætter i første omgang, men vores hold ved ikke, hvad maskinen har gættet, og tjekker derfor ikke, men kategoriserer selv. Og så sammenkører vi de to ting for at kvalitetssikre.”

Steffen fortæller, at processen sagtens kunne automatiseres, så skulle vi bare blive endnu bedre til maskinlæring, og det kunne vi måske også spare noget på, men 2-3 timer af en freelancers tid i Indien, er ikke dyrt.

”Og hvornår er godt nok? Er 95 % godt nok? Er 97 % godt nok? Man kunne sikkert godt få hitraten op, altså man kunne sikkert godt teknisk løse udfordringen, men arbejdet med at få maskinen op fra 97 % til 99 % ville måske tage 3 måneder – og som startup vil vi bare meget hellere bruge vores tid på noget andet.”

Det betyder, at deres model på (langt) sigt ikke er voldsomt skalerbar, men lige nu kan de nøjes med at ansætte en freelancer mere på deres online outsourcing hold i Indien.

”Men spørgsmålet er, om det nogen sinde bliver det værd at automatisere alting?”

”Ofte kigger vi på online arbjedskraft med danske øjne og bruger det meget projektorienteret, og ikke som en del af processen, som et tandhjul i hele maskinen. Når man bruger outsourcing til at udvikle, kan det være svært at få det ønskede udfald.”

Bownty kan snart fejre sine 3 års eventyr

Til marts fylder Bownty tre år og har været gennem en erfaringsrig proces fra fire til to co-founders og 15 medarbejdere, fra business angels til SEED investering, og fra MVP på facebook og udviklere på en halvfærdig platform til et fast online team, der dagligt kvalitetssikrer tilbuddene på Bownty.

”Den store forskel for Bownty’s udvikling var, da vi gik fra business angels til SEED Capital, hvor alt virkelig blev datadrevet og tracket, logget, målt og vejet – vores beslutninger begyndte at blive taget på et oplyst grundlag. Vi fik logget alle dataene, og brugte dem rent faktisk.”

Det var i den forstand ikke pengene fra SEED Capital, men den professionalisering, der fulgte med, og den bestyrelse, de fik tilknyttet, og den erfaring, der fulgte med deres Investment Manager Jakob Ekkelund.

Bownty har nået kritisk mængde og har nu mere fokus på at øge kendskabet til deres platform. Derudover fortæller Steffen, at han har fået så meget på sin vej og nu også ønsker at give tilbage, der hvor han kan.

”Helt personligt har jeg fået meget hjælp fra andre i miljøet på min egen rejse, og det vil jeg også gerne give tilbage af.”

I bedste Pay it Forward ånd slutter vi denne artikel her, og ønsker Bownty fortsat god rejse og glæder os til at følge deres næste tre år ud i internationalisering og vækst.

Hvis I også vil hjælpe Bownty videre, kan I dele artiklen og øge kendskabet til Bownty!

DSC_1183

 

DSC_1177

 

DSC_1225

 

Du kan også høre et podcast med Bownty Co-founder og CEO Steffen W. Frølund fra april 2013 her.


Denne artikel er en del af vores content-partner program
 og er lavet sammen med Elance.com. Elance er verdens førende Online Arbejdsplatform. På Elance kan du vælge imellem tre millioner freelancere, der kan løse alt fra grafiske opgaver til kodning af websites, apps og databaser, research, oversættelse, artikelskrivning, social media marketers, kundeservice support og mange andre kompetencer, som du i dit startup har brug for. Medvirkende i disse artikler er Elances brugere med stor erfaring inden for Online Outsourcing.

Skriv et svar