AllUnite: Fra idé til lancering på 30 dage

30 dage tog det makkerparret Kasper Gevaldig og Esben Elmøe at komme fra idé til lancering af et helt unikt produkt, som et halvt år efter lanceringen stadig er i rivende udvikling.

Iværksætterduoen, Kasper Gevaldig og Esben Elmøe sagde i sensommeren deres job op og en måned senere gik de live med AllUnite, som kort fortalt er en billig pakkeløsning til alverdens typer af virksomheder, som ønsker at tilbyde deres kunder gratis internet.

De to har mødt hinanden gennem iværksætteriet, hvor de med tiden er blevet venner og siden har brugt hinanden som sparringspartnere. De har længe vidst, at de en dag ville starte virksomhed op sammen. De manglede bare ideen. Men fem timer i en lufthavn uden et eneste tilgængeligt internet blev startskuddet til det, der i dag hedder AllUnite.

“Vi kunne se på vores smartphones, at samtlige butikker i lufthavnen havde WiFi til de ansatte, men ingen af butikkerne delte internettet med kunderne. Vi måtte derfor finde noget, som kunne give butikkerne en fordel i at tilbyde deres internet gratis og valget faldt på reklamer,” udtaler Kasper Gevaldig til Trendsonline.dk tweet

Så let fik de to garvede iværksættere deres ide til det startup, de havde drømt om at lave sammen i mange år.

Og siden er det gået stærkt. De begyndte tre og er nu 17 mand i organisationen, spredt på 4 lande, og derudover har AllUnite partnere i yderligere fem lande. Ambitionen er at nå 50 lande på 50 uger i 2014, og i uge 8 er virksomheden allerede 1 land foran planen. Når det går så hurtigt, skyldes det ifølge Kasper Gevaldig, at det både er meget billigt og nemt at starte AllUnite op for partnere i andre lande. Derfor er de to danske iværksættere begyndt at bruge mange kræfter på at finde og oplære partnere i udlandet, mens de selv beholder det danske marked for at få så meget erfaring som overhovedet muligt her i opstarten.

Her ses de to foundere sammen med Christian Stadil fra Hummel

Her ses de to foundere, Esben Elmøe (til venstre) og Kasper Gevaldig sammen med Christian Stadil fra Hummel

 

Som kunde hos AllUnite får stort set alle slags virksomheder mulighed for at skabe kontakt til den enkelte forbruger i form af relevante reklamer og måske endda genskabe fokus på den online side. AllUnites kunder kan gennem reklamer hverve eksempelvis følgere på Facebook og læsere til nyhedsbreve. På den måde skabes der opmærksomhed på kundernes egne forretninger både online og fysisk, mens private forbrugere kan glæde sig over gratis at kunne surfe på nettet. Og det er noget, der er stor efterspørgsel på, fortæller Kasper Gevaldig.

AllUnite er den eneste virksomhed, der tilbyder denne form for internet, hvilket også er en af årsagerne til, at de har fået en så forrygende start. Den største udfordring, de endnu har mødt, fortæller Kasper Gevaldig, er, at tidsplanerne ofte må justeres, fordi virksomheden mødes med langt større succes, end de turde håbe på, da de lagde planen. Det må siges at være et luksusproblem for et helt ungt startup.

Kasper Gevaldig opfordrer til at kontakte AllUnite, hvis man falder over mulige kunder, der kunne få glæde af konceptet.

Vi fra Trendsonline ønsker AllUnite alt mulig held og lykke med virksomheden, og vi håber de når deres mål. Vi glæder os til at følge med i udviklingen.

Læs mere om AllUnite her.

5 korte om AllUnite
Founders: Kasper Gevaldig og Esben Elmøe
Lanceret september 2013
Tilbyder en pakkeløsning med gratis WiFi med reklamer til alle kunder i en virksomhed for 995 kroner
AllUnite tjener sine penge ved at eje 50 % af de reklamer, de sætter på deres kunders gratis internet
Har på 6 måneder nået 9 lande

Læs også

Top