Arkiver

Nyheder

Tweakker afslører overraskende boost på Mobile World Conference

Internet of Things

I denne uge afholdes der World Mobile Congress i Barcelona. I den danske stand kan man blandt andre møde Tweakker. De er glade for tiden. EU har nemlig vedtaget en lov, som pålægger mobiloperatører at tillade smartphones og tablets at bevæge sig frit mellem de lokale netværk i Europa, så forbrugerne undgår såkaldt ”bill shock”. Det er lige netop det problem Tweakkers nye app løser.

EU’s nye roaming regulativ siger, at det fra juli 2014 skal være muligt for rejsende i EU at købe lokale roaming pakker uden at skulle skifte SIM-kort og uden at skulle ændre mobilens netværksindstillinger. Dette vil med stor sandsynlighed udløse kaos hos de forskellige netværk, hvis ikke lige det var for Tweakker.

Deres nye app, som kan installeres af mobilfabrikanten, finder gateways til det nye netværk og opretter automatisk de nye netværksindstillinger. Når brugeren vender hjem igen tilbagestilles indstillingerne automatisk.Tweakker_logo_dark

Dermed har EU gjort Tweakkers produkt uundværligt for producenten.

Tweakker er ikke den eneste trendsonline-darling, som er rejst til Barcelona i denne uge. The Eye Tribe er også taget til lunere himmelstrøg. Læs hvad vi sidst skrev om dem her.

Tweakker fortsætter deres række af cliff-hangers og meddeler, at der er spændende nyt fra dem igen om ca. to uger. På Trendsonline redaktionen ved vi ikke, hvad vi er mest spændt på, Tweakkers store nyhed eller det sidste afsnit af Arvingerne! Hvad synes du?

1 kommentar

Skriv et svar