Synlig på ord – tips til online markedsføring

Tobias Ehlig er 20 år og én af Trendsonlines faste og mest læste gæsteskribenter. Derudover, når han ikke studerer erhvervsøkonomi, driver han sin egen webshop, eKondom.dk, fordi han ikke kan lade være.

36b0915Men dette er ikke det eneste, Tobias kan. Han har nemlig fordybet sig i søgemaskineoptimering og Google AdWords. På den måde spiller hans interesse i køb og salg sammen med online markedsføring.

”Det første produkt, jeg skulle handle med på internettet, var kondomer, da disse kunne lagres på mit værelse og ikke fylder meget at sende afsted i en konvolut.”

Det kan samtidig lyde som en meningsfuld strategi at have et lager med kondomer på sit værelse, men Tobias tænker (også) i andre baner.

 ”Jeg ville gerne teste Lean-konceptet, og derfor skulle jeg ikke bruge mange penge til at starte en e-handel med kondomer,” fortæller han. tweet

Tobias er en ivrig mand og skriver ikke kun for Trendsonline. Her kan du læse et andet af hans blogindlæg Start webshop for under 5.000 kr! – og det var netop, hvad han gjorde med ekondom.dk

”Jeg ved godt, at der er mange derude, der handler med kondomer på internettet. Men det er ikke kun handlen, jeg synes, der er sjov. Google er jo stedet, hvor man sælger sine varer – og her er de ikke så glade for én, hvis man er ny.” tweet

Fortæller Tobias, der åbnede sin første webshop i november. Det handler altså om at komme i gang med sin idé så hurtigt som muligt og lade de første besøgende og tiden arbejde for sig. Dette og en anden ting fandt Tobias hurtigt frem til.

”Facebook er svært at tjene penge på ved direkte salg. Du kan få ekstremt meget branding for meget få penge, men min erfaring er, at du skal have et produkt målrettet en meget specifik målgruppe, hvis du skal kunne tjene penge direkte på at sælge på Facebook.” tweet

Derfor har Tobias lært en god lektie, ved blot at starte med et minimum viable product og sælge kondomer.

 ”Mange tror, at de skal være den bedste til mange ting. Men på Internettet som webshop er det lige modsat. Du skal være den bedste til én ting og så skabe et niche navn omkring det. På den måde skaber du mérsalg og gør dit produkt unikt, når det kommer til søgeoptimering.” tweet

Derfor er Tobias også allerede i gang med sit næste projekt. Han føler sig rustet til at starte en ny webshop, men mangler go fra et par producenter, inden han vil røbe, hvad idéen skal handle om. Indtil da er vi på Trendsonline glade for, at han vil give sine erfaringer videre;

    Test om dit produkt kan sælges, inden du bruger lang tid på at designe din webshop og køber stort ind til lager.
    Gå efter Casper Blom-eksemplet – BilligeGolfbolde.dk blev opstartet for 300,-. Du kan altid udvide løbende, så du kan fokusere på andre ting i opstartsfasen.
    Lad vær med at købe mange forskellige slags af dit produkt. Fx med kondomer fandt jeg nogle tynde, nogle bedøvende og almindelige kondomer til at starte shoppen op på. Så risikerer du ikke så meget.

Vil du gerne læse mere af Tobias Ehlig læs da Hvad er online markedsføring? på trendsonline.dk.

Skrevet af

Top