Arkiver

Nyheder

Dansk Faktura Børs sætter alternativ finansiering på Danmarkskortet

I USA finansieres 80 % erhvervslivet udenom bankerne, men i Europa er det lige modsat. Det har Juri Cetti og Kasper Oldby luret, og derfor har de startet Dansk Faktura Børs.Juri Cetti

Fakturabørsen fungerer som en digital markedsplads, hvor tilgodehavende kan sælge fakturaer for at få hurtig og nem adgang til likviditet. Og selvom finansieringsmetoden mest er rettet mod små og mellemstore virksomheder, kan startups sagtens være med, forklarer den ene af de to founders Juri Cetti.

”Store virksomheder har forlænget betalingsfristerne til typisk 30, 60 eller 90 dage, og det presser mange virksomheder på deres cash flow. Vi tilbyder en markedsplads, hvor virksomhederne kan sælge deres fakturaer efter auktionsprincip og blive betalt – typisk inden for 24 timer,” siger han til Trendsonline.dk. Juri fortæller, at han synes, de er kommet godt i gang, men at de mangler noget opmærksomhed for, at de for alvor kan komme på landkortet. Han fortsætter:

”Vi synes selv, at vi har et rigtig godt produkt, og vi har kørt 850 auktioner igennem. Nu skal virksomhederne bare vide, at vi eksisterer,” siger han.

Penge fra England
I London, der i forvejen er Europas finansielle epicenter, satser man på også at blive centrum for fremtidens alternative finansieringsformer.

”I England har den borgelige regering valgt at allokere penge til de platforme, deriblandt en engelsk fakturabørs, som tilbyder finansiering til virksomheder uden om bankerne. Borgerlige regeringer er jo ikke kendt for at gå ind for statsstøtte, men her har man altså valgt at gøre det i anerkendelse af, at samfundet har brug for, at der eksisterer alternative finansieringsløsninger,” siger Juri Cetti.

Det er også fra engelsk hånd, at Dansk Faktura Børs indtil nu har fået sin største tillidserklæring, hvor de i februar offentliggjorde, at GLI Finance Limited havde opkøbt 5 % af virksomheden.

”Vi er glade for at have GLI Finance som en betydelig investor og partner i vores virksomhed. Det er vigtigt for os, at de har erfaring med det britiske marked samt forskellige platforme, der kan gavne vores forretning,” siger han.

Kreditklemmen strammer
Det danske marked og samfund har ifølge Juri ikke helt omstillet sig til de nye tider, som den digitale udvikling bringer med sig, og det kan give problemer i fremtiden.
”Et samfund der ikke tilpasser sig en ny økonomisk virkelighed, hvor udviklingen indenfor IT gør at man kan tilbyde nye, billigere, og mere effektive måder at tilbyde finansiering på, vil få problemer på sigt. Der er vel altid en vis forståelig konservatisme i starten mht. at ændre transaktions og finansierings vaner men vores samfund er klar til at prøve andre løsninger af,”
Han forklarer dog, at han ikke ser Danmark som haltende bagefter udviklingen.

”Man skal huske på at det stadigvæk er ’early days’ og at der faktisk er begyndt at dukke alternativ finansierings muligheder op i Danmark. Og der er nok 6 etablerede fakturabørser i hele verden, hvoraf en af dem ligger i Danmark – det er da ikke så dårligt. Dansk Industri har også anerkendt behovet og afholder derfor en alternativ finansierings konference den 8. april i Industriens Hus, hvor vi også skal præsentere.”

På Trendsonline.dk følger vi skarpt med i udviklingen af alternative finansieringsformer og har tidligere skrevet om Dansk Crowdfunding Forening.

1 kommentar

Skriv et svar