Europæerne skal skrive under med danskudviklet metode

Europæerne skal skrive under med danskudviklet metode

I en verden, der stadig bliver mere og mere digital, er kuglepennen for længst blevet håbløst forældet. Det er i hvert fald holdningen hos folkene bag Penneo og med en ny investering fra SEED Capital, er det lovende danske startup klar til at indtage nye markeder med deres metode til at signere vigtige dokumenter. Næste

I en verden, der stadig bliver mere og mere digital, er kuglepennen for længst blevet håbløst forældet. Det er i hvert fald holdningen hos folkene bag Penneo og med en ny investering fra SEED Capital, er det lovende danske startup klar til at indtage nye markeder med deres metode til at signere vigtige dokumenter. Næste stop er Sverige.

”Venturekapitalen kommer på det helt rigtige tidspunkt. Vores signeringsløsning er nu blevet brugt tusindvis af gange og derfor ved vi, at den virker, er skalerbar og klar til nye markeder. Med pengene i ryggen kan vi nu fokusere på vores næste skridt, der bliver at indtage Sverige”, siger Mikkel Clausen, der er partner i Penneo.

MikkelClausen
I Sverige er man I forvejen kendt med digital signering i form af valideringsteknologien BankID, der tilsvarer det danske NemID i dets anvendelse og store udbredelse. Ifølge Mikkel Clausen betyder det, at svenskerne let og hurtigt vil kunne tage Penneos e-ID løsning til sig, når de skal skrive under på dokumenter.

Teamet gør forskellen
Ingen af stifterne bag Penneo har tidligere beskæftiget sig med digital signatur eller lignende. De kommer alle med vidt forskellige kompetencer, der er med til at gøre holdet komplet og i stand til at afdække mange blinde vinkler. Og det er netop dét som SEED Capital nu har valgt at honorere. Fælles for teamet er dog et drive og en passion for at ændre den måde, vi skriver under på i dag.

”Det er vores team, der gør forskellen. Alle ville tro, at hvis man kaster sig ud i dette, så har man i forvejen beskæftiget sig med noget lignende. Det er ikke tilfældet med os. Vi brænder for at revolutionere hele den måde, man i dag skriver dokumenter under på”, siger Mikkel Clausen.

England og Tyskland står for tur
Med e-ID står Penneo med en signeringsteknologi, der kan anvendes overalt i verden. Det øger deres mulighed for at skalere virksomheden i et højt tempo.

“Derfor ved vi også allerede nu, at England og Tyskland følger efter Sverige i de kommende år”, siger Mikkel Clausen.

Hvis du vil vide mere om de talentfulde gutter bag Penneo, kan du læse om vores første møde med dem lige her.

Trendsonline.dk ønsker Penneo tillykke med investeringen og glæder os til at følge med deres færd rundt i Europa.

5 comments

Posts Carousel

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked with *

Cancel reply

5 Comments

Latest Posts

Top Authors

Most Commented

Featured Videos

%d bloggers like this: