Arkiver

Content PartnereNyheder

Tech-Toolbox: Queue-IT – Vi ser på den individuelles behov

Foto: Claus Bjørn Larsen

Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet i samarbejde med Dana – de selvstændiges a-kasse. Foruden arbejdsløshedsforsikring, fordelsaftaler og rådgivning tilbyder Dana også kurser, workshops og netværk, for at styrke dine kernekompetencer og give den selvstændige endnu bedre forudsætninger for at skabe en stærk forretning. Medvirkende i denne artikel er Camilla Ley Valentin, founderen for IT-virksomheden Queue-IT.
Camilla Ley Valentin
Queue-IT sluttede 2013 af ved at runde en kvart milliard slutbrugere og oven i købet at lande sin første kunde i Asien. Trendsonline.dk snakkede et par måneder inde i 2014 med Camilla Ley Valentin, som for godt et år siden fik prisen som Årets Kvindelige Iværksætter, om, hvordan den unge, hurtigt voksende IT-virksomhed kommer videre herfra, og hvordan de forholder sig til løn og medarbejdergoder.

”Vi har selvfølgelig selv en ide om, hvor en dygtig udvikler eksempelvis ligger lønmæssigt, og baseret på, hvad for nogle teknologier han behersker og hvor lang erfaring han har, så har vi efterhånden et meget godt overblik over hvad der er rimeligt.”

Sådan siger Camilla Ley Valentin og fortæller, at IT-virksomheden ikke mener, at det nødvendigvis giver mening at give lavere løn og i stedet tilbyde ejerandele eller optioner eller andet, der samtidig ikke overtræder loven. På samme tid ved Camilla Ley Valentin godt, at de som opstartsvirksomhed ikke har muligheden for at kunne tilbyde det samme som ældre virksomheder.

”Man har nogle andre begrænsninger som opstartsvirksomhed, men der er man jo så nogle gange så heldig, at man kan finde et match, hvor man kan få den ressource, man gerne vil have, til den løn, der så også er mulig.”

Camilla Ley Valentin forklarer yderligere, at det ikke kun er lønnen, der spiller en vigtig rolle for de ansatte.

Iværksætterkvinden fastslår, at når de nu ikke har mulighederne for at tilbyde tårnhøje lønninger, tilbyder de en høj grad af frihed. Der udover er hun af den holdning, at hver enkelt medarbejder skal behandles forskelligt. IT-virksomheden forsøger således at tage hensyn til deres ansattes individuelle ønsker og behov.

”Det er for eksempel ikke alle, der har behov for feedback fire gange om dagen, og der er nogle, der går helt i sort, hvis de ikke får det. Tilsvarende giver det ikke mening at udstyre alle med den nye ipad, hvis der er to, der hellere ville have haft en ekstra fridag, ville på en spændende konference eller noget helt tredje.”

Netop fordi Queue-IT er en lille startup-virksomhed, har de god mulighed for at imødekomme deres ansattes ønsker om medarbejdergoder til at supplere lønningerne. Camilla Ley Valentin ser det oven i købet som en styrke, at de må tilpasse lønninger og goder i den grad, de gør.

”Jeg synes, at man får meget mere ud af mennesker, hvis man kan give dem en stor grad af frihed og de goder, der passer til deres individuelle behov og ikke bare laver et eller andet program, man selv synes kunne være fedt og så presser det ned i halsen på alle,” forklarer Camilla.

Camilla Ley Valentin fortæller kort, at Queue-IT fokus de næste måneder, er, at der skal ansættes en Customer Advocate eller to mere. En Customer Advocate er en teknisk person, der udvikler på systemet og servicerer kunderne i andre tidszoner, altså hjælper dem i gang med systemet. Yderligere investeringer i forhold til SEO vil blive foretaget, fordi de kommer til at bruge søgemaskiner endnu mere. Søgninger er en af de primære veje, deres kunder kommer ind på. Til sidst fortæller hun, at de også vil deltage i endnu flere konferencer og messer i udlandet.

Trendsonline.dk følger fortsat Queue-IT’s udvikling og ønsker hele teamet held og lykke.

Hvis I vil hjælpe Queue-IT videre, kan I dele artiklen og øge kendskabet til Queue-IT. I kan også læse hvad Trendsonline.dk’s tidligere har skrevet om virksomheden her.

Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet i samarbejde med Dana – de selvstændiges a-kasse. Foruden arbejdsløshedsforsikring, fordelsaftaler og rådgivning tilbyder Dana også kurser, workshops og netværk, for at styrke dine kernekompetencer og give den selvstændige endnu bedre forudsætninger for at skabe en stærk forretning.

Skriv et svar