Norge tester: selvforkælelse konvertere bedst

En nyligt afholdt online-test, foretaget af den nordiske post- og logistikvirksomhed Bring, viser de varierende konverteringsgrader ved forskellige typer af webshops på en ny måde. Norge har undersøgt sine egne, søjlediagrammet er stablet på benene og webshops holder sammenligningsfest.

Test din netbutik” tituleres den afsluttede test, hvor flere end 450 norske webshops tog deltagelse. Testen er i virkeligheden et arbejdsredskab til webshopejere, så de kan få en pejling af, hvor de ligger i forhold til andre webshops. Samtidig får de mulighed for at gennemgå konverteringsgrader og få gode råd med på vejen, til de områder der halter lidt.

En norsk udstrakt hånd
Bring har inviteret alle slags webshops til at tage del i undersøgelsen, som, når det kommer til stykket, er et parameter, der giver webshopejerne hjælp til selvhjælp. Testen er indsigtsgivende i webshoppens ståsted og øjebliksbillede, og er i og for sig meget simpel at begive sig i kast med.
På forhånd har testkoordinatorerne bag udarbejdet 10 spørgsmål, når disse besvares af en given webshopejer uddeles en score passende til besvarelserne. Denne score modstilles med andre webshops af samme type og produktkategori, og sammenligningen kan begynde. Skulle en shop halte gevaldigt bagefter, eller bare har brug for at foretage mindre ændringer, modtager denne gode råd til at rette op på de steder, hvor scoren har været lavt fordelt.
Det er dog muligt, og ikke hverken snyd eller bedrag, at tage testen flere gange, og skulle en webshop benytte sig af dette, ses de løbende fremskridt på forskellige parametre i testen.

Udover at vise konverteringsgrader, har testen undersøgt de forskellige webshops brug af webshops, SEO og sociale medier.
Hele 27% af de adspurgte bruger slet ikke webanalytiske værktøjer for egen optimering, dog bruger 41% af de øvrige testdeltagere webanalyser med e-handels tracking.

Der vil altid være modstandere af den teknologiske udvikling, og 0,5% af netbutikkerne gør sig overhovedet ikke i nogen former for arbejde med sociale medier. Resten af de adspurgte bruger sociale medier i forskellige grader.
SEO-nægterne fylder 2,5% af den samlede masse, medens øvrige 76% bruger SEO i nogen udstrækning, varierende fra ”middel grad” til ”svært stor grad”.

Branchernes kamp
Det kan godt være, at det for det konverteringsutrænede øje ikke syner af meget, men de små procentpoint er vigtige i forhold til det samlede billede.
Gennemsnitskonverteringsraten ligger på 2,81% for testens samlede webshop-deltagerantal.

På førstepladsen, med en relativ tæt afstand ned til andenpladsen, ligger ”Helse og Kosmetik”-branchen med en konverteringsgrad på 3,72%. De største konverteringsgrader findes altså i det forskønnende, plejende og forkælende produktsegmentet.
På den tætte andenpladsen kommer kategorien dyreudstyr som har en procentsats på 3,45%. Hvad kategorien dækker over, siger den efterfølgende analyse af den norske test intet om.

cvr-norge

At det øverste podie går til selvforkælelse, generer nok ikke hverken chokbølger eller åbenstående munde. Det, der måske kan få nogle til at rette sig op i kontorstolen og lægge brillen ned på næsen, er nummer sidst i testen.
Sidstepladsen går til ”Tøj og Sko” segmentet, som må nøjes med en konverteringsrate på 1,71%. I en verden af online købecentraler, beklædnings-webshops og deslige, kan det synes mærkeligt, at konverteringen herom ligger i den lave ende, men måske er dét i ligeså høj grad med til at forklare testens resultater.
Hvad der føles som ét af marketingsverdens ældste strategioverskrifter, er nok medvirkende til tendensen i den norske test: udbud og efterspørgsel. Er udbuddet af webshops med professioner indenfor beklædning og sko for stort, så falder efterspørgslen og konverteringen kan risikere at følge med.

Norge siger nej tak til mere tøj eller flere sko, men takker ja til mere kosmetik, helse og dyreudstyr.

Skrevet af

Top