E-mærket tipper sådan håndterer du online fupbutikker

Mens antallet af fupbutikker på nettet stiger, er der imidlertid længere mellem forbrugere, som ved, hvordan de beskytter sig mod de udenlandske it-kriminelle. For køber du en vare på nettet, som aldrig dukker op, kan du nemlig få dine penge igen, hvis du har betalt med betalingskort. Desværre viser undersøgelser, at flere forbrugere ikke kender til den mulighed, hvilket ærgrer folkene bag e-mærket.

Internettet er i stigende grad magnet for udenlandske it-kriminelle, der med spotpriser på kendte mærkevarer lokker købelystne danskere ind i deres fupbutikker. Sådan skete det for nyligt for Isabella Jensen, der i jagten efter nye løbesko faldt over et par Nike sko til 468 kroner, og slog til med det samme. Men pakken med skoene fra www.skodkonline.com, som netbutikken hed, kom aldrig frem til Isabella Jensen. Det var først, da hun stødte på en advarsel mod netbutikken på Facebook, at hun reagerede.

[quote_box_center]”Jeg så advarslen på e-mærkets Facebook-side, og skrev med det samme til dem, at jeg lige havde handlet på netbutikken. Straks efter hjalp de mig i gang med indsigelsen til min bank. På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvad indsigelsesordningen var, og havde egentlig også indstillet mig på, at mine penge var tabt”, siger Isabella Jensen.[/quote_box_center]

Flere forbrugere kender ikke ordningen
Isabella Jensen er ikke den eneste forbruger, der ikke kender til muligheden for at gøre indsigelse, hvis eksempelvis en vare aldrig dukker op. En rundspørge fra e-mærket viser, at op mod hver femte nethandlende ikke kender den såkaldte indsigelsesordning, mens en Megafon-undersøgelse, foretaget for Politiken sidste år, viste, at hver anden ikke kendte til muligheden. Forbrugernes uvidenhed ærgrer direktør for e-mærket, Lars Schmidt Larsen:

[quote_box_center]”Rent juridisk er der som forbruger nemlig meget lidt hjælp at hente, da folkene bag fupbutikkerne ofte befinder sig uden for EU, som oftest Asiatiske lande. Derudover gemmer de sig bag en mur af forfalskede data, så alene af den grund er det nærmest umuligt at skabe kontakt. Det gør indsigelsesordningen til forbrugernes bedste våben i kampen mod fupbutikkerne”, siger Lars Schmidt Larsen, direktør for e-mærket.[/quote_box_center]

Den seneste opgørelse fra e-mærket, der er den danske mærkningsordning for sikker nethandel, viste, at der findes over 750 fupbutikker med udenlandske bagmænd, som henvender sig til danske forbrugere. Læs her.

Sådan gør du indsigelse
Har du handlet på nettet og betalt med et betalingskort, har du mulighed for at benytte dig af indsigelsesordningen.
Dine muligheder i forhold til at gøre indsigelse afhænger blandt andet af, hvilket betalingskort du har benyttet, da der er forskelle fra kortprodukt til kortprodukt. Som udgangspunkt kan du dog altid gøre indsigelse, hvis der er trukket et beløb fra din konto, og du kan bevise: 1) at du ikke har modtaget varen, 2) at du har fortrudt købet, inden du har modtaget varen ved fx at nægte at modtage den eller undlade at afhente den på posthuset eller 3) at der er trukket et højere beløb, end du havde godkendt ved bestillingen.

”Derefter henvender du dig hurtigst muligt til udstederen af dit betalingskort, hvilket oftest er dit pengeinstitut. Inden du kontakter dit pengeinstitut, skal du altid selv søge at løse problemet med den netbutik, du har handlet med”, siger Lars Schmidt Larsen.

Pengeinstituttet skal herefter hjælpe dig med at udfylde en indsigelsesblanket og dernæst, uden yderligere stillingtagen til indsigelsen, tilbageføre beløbet til dig. Som en lykkelig udgang på historien fik Isabella Jensen forrige uge tilbageført hele beløbet, som hun ellers havde tænkt var endt i hænderne på fupbutikkens bagmænd.

FAKTABOKS:
Hvad er indsigelsesordningen?

Ifølge paragraf 74 i lov om betalingstjenester skal banken tilbageføre penge, hvis kunder gør indsigelse mod:
1) at der er trukket et højere beløb end aftalt,
2) at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret,
3) at kunden har undladt at modtage den vare, der er bestilt.

TIP
Vidste du, at du ikke er beskyttet af indsigelsesordningen og ikke kan få dine penge tilbage, hvis du har betalt via bankoverførsel?

Tips til at spotte en fupbutik

  1. Stave- og sprogfejl – Mange fupbutikker er oversat af maskiner og er derfor skrevet på meget dårlig dansk.
  2. Mærkevarer til spotpris – Burberry, Mulberry, Nike, Marc Jacobs osv. Fupbutikker markedsfører sig som oftest med velkendte mærkevarer til langt under den pris, du ellers ville betale for den ægte vare.
  3. Skæve priser – Priser som f.eks. 244,67 DKK eller 2738,59 DKK er typiske priser, du støder på, når du møder en fupbutik. Ligesom sproget er priserne udregnet af en maskine.
  4. Mangelfulde eller falske virksomhedsoplysninger – Kan du ikke finde noget CVR- eller telefonnummer på hjemmesiden, er det tegn på fup. Hvis modsatte er tilfældet kontrollér CVR-nummer på cvr.dk eller forsøg at ringe til dem, da fupbutikker kopierer seriøse netbutikkers virksomhedsoplysninger.
  5. Falske betalingsmuligheder – Fupbutikker reklamerer ofte med en række internationalt kendte betalingskort, men når du kommer ind på betalingssiden, er mulighederne ofte anderledes.
  6. Flad hjemmeside med døde logoer – De fleste fupbutikker er teknisk dårlige. Tjek derfor at links og logoer virker. Er der fx et e-mærke, så tjek butikken på emaerket.dk. Er netbutikken godkendt til at bære e-mærket, vises der en certifikatside, som bekræfter dette.
  7. Produktnavne i webadressen – Vær opmærksom, hvis webadressen indeholder velkendte mærkevarebrands som Burberry, Mulberry, Nike og lignende. Dette er ofte et tegn på svindel. Svindlerne gør det for ligge højere i Googles søgeresultater.
  8. Reklamer på Facebook – Mange fupbutikker reklamerer via Facebook, så vær altid kritisk over for annoncer med lidt for gode tilbud.

Skrevet af

Top