Arkiver

BusinessNyheder

Bilværkstedsportal nomineret til bedste B2B-virksomhed

Online-virksomheder kæmper hvert år om de prestigefyldte E-handelspriser. I år er et stærkt og blandet felt, hvor blandt andet værkstedsportalen AutoButler er nomineret til prisen som ’Bedste B2B-virksomhed’.

Hvert år afholder Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) Danmarks største prisfest for online-virksomheder, E-handelsprisen. Her kåres de bedste virksomheder inden for en række kategorier, eksempelvis ’Bedste mobile løsning’, ’Bedste nye e-handelsvirksomhed’, ’Bedste B2C-virksomhed’ og ’Bedste B2B-virksomhed’.

De øvrige to nominerede i kategorien ’Bedste B2B-virksomhed’ er online-regnskabsprogrammet e-conomic og trykkeriet LaserTryk.dk.

AutoButler_PeterZigler

AutoButler populær ved E-handelsprisen

I den sidste kategori finder man imellem de nominerede blandt andet værkstedsportalen autobutler.dk, der som de første har formået at hive den noget lukkede autobranche succesfuldt ud på internettet. For dette blev de præmieret med to E-handelspriser forrige år, og er altså nu nomineret til en tredje pris.

”Det er kæmpestort for os. De to priser vi fik i 2012, viste, at vi havde et stærkt, nyt koncept, hvor vi havde fået godt fat i B2C-segmentet. Det har til gengæld været sværere at få overbevist autobranchen om, at Autobutler også er en gevinst for dem. Med nomineringen til denne pris bliver vi anerkendt som en af de stærkeste B2B-partnere i Danmark”, siger partner og medstifter af autobutler.dk, Peter Michael Oxholm Zigler.

Værkstedsportalen har formidlet værkstedsopgaver til deres B2B-partnere til en samlet værdi af mere end 150 millioner kroner. Samtidig har et helt nyt Fleet-koncept, hvor virksomheder kan oprette værkstedsopgaver på deres flåder, skabt nye forretningsmuligheder for B2B-kunderne.

Læs hele historien om Autobutler – fra Startupbootcamp til tocifrede millioninvesteringer – på linksene herunder:

Autobutler.dk – Startupbootcamp skabte det rigtige fundament.

Autobutler får investering fra bilscenen i Danmark.

Breaking news – Jesper Buch investerer i danske Autobutler.

Breaking news: Autobutler får 30 millioner i investering.

Autobutler indtager Storbritanien

Skriv et svar