Clickskolen – Klik dig til en bedre business

Hej og velkommen til. Sådan byder Brian Brandt alle sine besøgende velkommen, når de tilmelder sig Clickskolens online undervisnings portal. Clickskolen er for alle – portalen bliver primært besøgt af iværksættere, shopejere, marketing medarbejdere og online entusiaster, som vil lære alt om online markedsføring og mere til.

Clickskolen tilbyder planlagt undervisning , som tager dig kontinuerligt gennem det faglige i begrebet ”online markedsføring”. I stedet for at læse brudstykker om emnet rundt om på nettet, er det hele samlet i et logisk forløb på Clickskolen.

Brian Brandt er både founder og underviser på Clickskolen.dk, han har undervist og holdt foredrag i mange år, blandt andet på IBC’s marketing manager og web redaktør uddannelse. Brian besidder i høj grad de nødvendige kompetencer for, at kunne undervise på et sprog og et niveau hvor alle kan være med, hvilket er en vigtig force og noget ClickSkolens medlemmer sætter stor pris på.

Video frem for hardcover
Den traditionelle undervisningsform virker og lever stadig i bedste velgående, men nye tendenser, som virtuelle timer også kaldt “flipped learning” eller “flipped classroom”, ses i høj grad på flere og flere skoler, bureauer og hos ekspert bloggere.

Den faldende omkostning og den øgede tilgængelighed af den digitale video-teknologi, har gjort det bemærkelsesværdigt nemt at skabe en permanent registrering af en vigtig begivenhed. Der er et enormt potentiale for brugen af disse videooptagelser i læring af nye teknologier, da de som oftest indeholder levende beskrivelser af ekspertviden eller demonstrere ekspertens eksekvering i praksis

Brian Brandt så potentiale i tendensen, men ideen opstod på et mere basalt grundlag.

“Jeg har arbejdet med rigtig mange store som små virksomheder, og oplevede mange virksomheders manglende viden om online marketing. Rigtig mange af de virksomheder ville meget gerne selv, men det at sende folk på kurser, konferencer og foredrag giver kun en brøkdel viden – men ikke noget grundlæggende.”

Brian fortsætter, og fortæller hvordan han i sin tid bar sig ad med at finde behovet for hans produkt.

“Derfor bestemte jeg mig for at undersøge hvad virksomhederne havde brug for og interviewede ca. 30 marketing chefer. Det grundlagde strukturen på ClickSkolen og har gjort det muligt for mange virksomheder at sende deres medarbejdere eller nye medarbejdere på et grundlæggende forløb”

Hvorfor gør I det, og hvor vil I hen med projektet?
Brian har selv været ude i marken, og han ved, at det ikke er alle virksomheder eller selvstændige, som har budgettet til at outsource arbejdet eller sende deres medarbejdere på kurser flere dage af gangen. Clickskolen sætter dem i stand til selv at udføre eks. søgemaskineoptimeringen, Google Adwords og andre discipliner.

“Drømmen er at kunne uddanne så mange interesserede personer som muligt, så vi kan hæve standarden på den online marketing der bliver udført i Danmark. Der sidder alt for mange marketing medarbejdere rundt om i de store virksomheder, som stadig ikke ved hvad tracking på nettet kan gøre for din virksomhed. Det er også målet, at der med tiden kan ske vidensudveksling mellem medlemmerne på ClickSkolen, blive skabt samarbejde på tværs og være med til at øge folks omsætning.”

Mange timers arbejde, blod og sved
Det lyder måske som en velkendt frase, men sådan gik det nu engang til da Brian Brandt startede portalen op.

“Hele medlemsopsætningen, videomateriale er selvlært og har kostet mange timers arbejde, sved og tårer. Alt den viden der ligger i materialet, kommer fra mange års erfaring med webudvikling og online markedsføring på egne webshops, projekter og hundredevis af kunder – lige fra små iværksætterforretninger til de store tunge virksomheder.”

Den største udfordring for Brian har været at få fortalt så mange som muligt om ClickSkolen og få de der bliver medlemmer til at indse, at det stadig kræver en indsats for at lære det.

“ClickSkolen er ikke et quickfix – det er en grundlæggende viden som der skal arbejdes med efterfølgende på egen hjemmeside og forretning.”

Clickskolen kan i dag prale af at have skabt et sted hvor iværksættere og virksomheder, nemt og billigt kan få adgang til over 30 timers videomateriale, som kan forbedre deres viden og kendskab indenfor online markedsføring. Dette synes stadigvæk at være founderen Brian Brandt motivation for at holde liv og udvikling i Clickskolen.

“De største succesoplevelser er når medlemmerne skriver og fortæller at de har flyttet deres forretning og skabt flere besøgende og mere omsætning. Det er virkelig det som giver et kick hver eneste gang. Specielt når en marketing chef køber adgang til sine medarbejdere og afsætter dem et par timer ugentlig til at gennemgå materialet – de har forstået hele konceptet.”

Du kan også møde Brian Brandt til Marketing Camp i København d. 27 maj, hvor han vil dele ud af de tips og tricks som ingen e-købmænd tør skrive eller snakke om. Tilmeld dig her.

Se nogle eksempler på videoer fra Clickskolen her. Eller se seneste webinar, hvor Clickskolen svare på spørgsmål fra brugerne her.

 

Skrevet af

Top