Arkiver

Nyheder

Vidste du, at 123hjemmeside er en international millionforretning under navnet SimpleSite?

I Danmark kender vi SimpleSite som 123hjemmeside, en international millionforretning, der nyder stor succes. Nu skifter navnet også til SimpleSite i DK.

SimpleSite markedsførte sig til en fremtidig nettoindtægt på ca. 20 millioner kroner i 2013. Størrelse er vigtigere end kortsigtet gevinst, når man vil i global top-5. Derfor var 35 procent vækst vigtigere i 2013 end et lille minus på bundlinjen.
Morten Elk
Massiv vækst i kundebasen i 2013 betyder ekstra ca. 20 millioner kroner på bundlinjen, når SimpleSite kigger på de fremtidige indtægter fra kunderne. Det giver SimpleSite mulighed for yderligere vækst i de kommende år.

“Den øgede kundebase er kommet gennem bevidst investering i online markedsføring, hvor vi ret præcist kan forudsige værdien af hver krone brugt på markedsføring,” fortæller Morten Elk, CEO i SimpleSite.

Ni nye lande i 2013

I 2013 tilføjede SimpleSite ni nye lande, som har fået et dedikeret landesite, herunder Brasilien, Rusland og Malaysia.

Listen over landeversioner er nu på 24, men SimpleSite annoncerer målrettet efter kunder i 124 lande. Kun tre lande i verden har endnu ikke brugere hos SimpleSite.

Facts om 2013: 

Omsætningen var i 2013 på 45 millioner kroner totalt. Det var 35 procent vækst.

Resultatet for 2013 viser et minus på 1,4 millioner kroner efter skat. De nye kunder fra 2013 vil bidrage med ca. 20 millioner kroner i ekstra bundlinje de kommende år.

Størrelsen betyder bedre kvalitet

Global top-5 på markedet for websites til små virksomheder. Det er målet for SimpleSite, som lige nu ligger pænt i top-10. Den præcise placering er svær at afgøre.

“En stor virksomhed kan ansætte flere og tiltrække de bedste programmører, så væksten giver os mulighed for at forbedre markedsplaceringen gennem produktudvikling,” siger Morten Elk.

Flere hundredetusinde prøveabonnenter hver måned giver SimpleSite mulighed for at A/B-teste produktudviklingen:

”Da vi satte et baggrundsbillede på nye brugeres websites, valgte 12% flere at blive kunder. Det kunne vi afgøre med sikkerhed, fordi vi har så mange nye kunder hver måned. På den måde giver vores størrelse mulighed for at skabe et bedre produkt,” siger Morten Elk.

Testen på de mange brugere giver SimpleSite en sikker indikation af, om produktet er forbedret: Hvad brugerne reelt gør, er langt mere validt, end at de svarer på spørgsmål.

Nyt navn: SimpleSite er en international forretning

SimpleSite er det nye navn for selskabet 123hjemmeside. Tjenesten er i mange år blevet markedsført internationalt som “SimpleSite”, så skiftet er kun en nyhed i Danmark.

70 procent af omsætningen i 2013 var international og 88 procent af alle nye kunder kom fra udlandet. Derfor kommer den internationale andel af omsætningen til yderligere at øges de kommende år.

Se hvad Trendsonline.dk tidligere har skrevet om 123hjemmeside.

4 kommentarer

Skriv et svar