Danske AirHelp præsenterer for 12 millioner seere

Salen er fyldt med smilende investorer og højlydte grin, da CEO Henrik Zillmer afslutter sin pitch med ordene: “Proud to be hated by the leading airlines of the world”.

Det danske startup AirHelp, som sikrer dig kompensation ved flyforsinkelser, imponerer i disse dage på en af verdens største tech-scener. AirHelp har fået en eksklusiv invitation til at præsentere deres virksomhed på TechCrunch Disrupt i New York foran 2.000 deltagere, som består af verdens største beslutningstagere, investorer, virksomheder, udviklere og iværksættere. Danske AirHelp bliver i denne måned derfor fremvist for mere en 12 millioner læsere på TechCrunch.com.

Henrik Zillmer (CEO), Greg Roodt (CTO) og Nicolas Michaelsen (CMO) tilbyder med AirHelp en gratis onlinetjeneste, der hjælper dig som forbruger med at få din korrekte kompensation for flyforsinkelser. AirHelp udfordrer også markedet ved at tilbyde kompensation efter flyforsinkelser og aflysninger hele 3 år tilbage i tiden.

”Det har længe været besværligt for passagagerer at få deres retmæssige kompensation, men vi har taget loven og omsat den til kode. Med den email søgefunktionen har vi forsøgt at fjerne enhver friktion der står mellem passagererne og muligheden for at kræve deres ret,” siger Henrik Zillmer.

AirHelp tager 25 % når du har fået din kompensation, men så gør de alt arbejdet for dig. De forventer, at passagererne gerne betaler de 25 %, for uden AirHelp havde de ikke fået deres kompensation. I Europa kan kompensation gå så højt som €600, i USA kan kompensationen være så høj som $1.300, alt sammen afhængig af billetpris, forsinkelse og afstand.


Tech Crunch Disrupt har været startbane for nogle af de største startups som Dropbox, Mint (opkøbt af Intuit), Yammer (opkøbt af Microsoft) og RedBeacon (opkøbt af Home Depot). I dag kan AirHelp stå på TechCrunch Disrupt scenen og afsløre, at de har udviklet en funktion, der gør dig i stand til automatisk at finde berettigede fly i din mail, og eftersom man kan få kompensation for sager op til 3 år tilbage, er der mange penge gemt danskernes indbakker.

”Vi er altid i vækstmode, og selvom vi ikke vandt denne omgang har vi fået en masse nye brugere og haft en perfekt platform til at lancere email søgefunktionen overfor 12 Millioner seere. Herfra er det bare videre opad,” Nicolas Michaelsen CMO.

Vinderne af TechCrunch Disrupt New York 2014 blev Vurb, en ny søgemaskine med meget mere indhold, som sørger for du ikke forlader søgemaskinen. Dommerpanelet bestod af Thomas Korte (AngelPad), Erik Lammerding (N3TWORK), Kathryn Minshew (The Muse), og David Pakman (Venrock), deres dom til AirHelp lød: ”It sounds a little to good to be true”, hvilket også betegner de danske drømme, der lige nu går i opfyldelse for AirHelp, som nu er i 11 lande og er klar til at indtage resten af verden.

Se AirHelps præsentation HER 

Top