Nordisk ecommerce for 36,5 mia. første kvartal af 2014

PostNord har opgjort onlinesalget i Norden for første kvartal af 2014. Skandinaverne har i første kvartal shoppet online for hele 36,5 mia. kr. og der er både store forskelle og ligheder at spore i skandinavernes online shoppevaner.

70 % af skandinaverne shoppede online for en samlet sum af 36,5 mia. kr. første kvartal af 2014. De mest hyppige online shoppere kan findes i Norge, hvor 75 % af befolkningen har handlet online. I den laveste ende ligger Finland, hvor 66 % handlede online de første tre måneder af 2014.

PostNord, en af Nordens førende leverandører af kommunikations- og logistikløsninger, har opgjort online salget i Norden for første kvartal af 2014 i rapporten ”E-handel i Norden Q1 2014”, omfattende Danmark, Norge, Finland og Sverige. 8,4 mia. kr. af det samlede beløb skønnes at være e-handel på udenlandske netshops. Samtidig fastslår rapporten, at omfanget af PostNords ecommerce-relateret B2C vareparti er steget med 15 % første kvartal.

PostNord har undersøgt situationen for nordisk ecommerce, med et ønske om at møde efterspørgslen på det voksende ecommerce marked. Ifølge adm. direktør hos PostNord, Håkon Ericsson, ønsker man at fortsætte udviklingen af innovative løsninger på det nordiske marked i form af levering af ecommerce varer. For at kunne dette i praksis, er der brug for indblik i ligheder og forskelle på det nordiske marked, siger Håkon Ericsson.

Online consumers in the Nordics region (Denmark, Finland, Sweden, Norway)

Der er overraskende mange ligheder at spore mellem de nordiske lande, hvor det generelt for alle fire lande, er tøj, bøger, hjemmeelektronik og skønhedsprodukter, der er blandt de mest populære varekategorier. Derudover, er Storbritannien mest populær, når det drejer sig om udenlandsk e-handel.

Dog er der også væsentlige forskelle. Nogle af disse indebærer bl.a. leveringspræferencerne for online varer. Danskerne foretrækker at få deres varer leveret til en hjemmeadresse i dagtimerne, hvor de resterende nordiske lande foretrækker selv at hente deres levering på et posthus. Den overordnede mest populære leveringsmetode er dog stadig direkte levering til døren.

Der er også forskelle at finde i forventningerne til leveringstid. Hvor danskerne er villige til maksimalt at vente 3,3 dage på at modtage deres vare, er finnerne villige til at vente hele fem dage på, at få en vare leveret. Overordnet set kom 33 % af den samlede forsendelse i Norden fra udlandet. I Norge var andelen af udenlandshandel størst og stod for 43 %, hvor den i Sverige svarede til 25 %. I Danmark svarede udenlandshandlen til en tredjedel af den samlede internethandel.

Skrevet af

Top