Restauranttjenesten Early Bird udvider med Aarhus

Mere end 50.000 danskere har i løbet af de seneste år benyttet sig af restauranttjenesten Early Bird. Nu udvider de biksen til at omfatte Aarhus.

Snart kan aarhusianerne også nyde godt af spontane spiseoplevelser med 1/3 skåret af prisen. Restaurant-tjenesten Early Bird, som founderne Brian Köster og Martin Aleth i 2012 vandt den prestigefyldte iværksætterpris Årets Vovehalse af IVÆKST for, lancerers nemlig i Aarhus i starten af juni.

Faktisk har mere end 50.000 brugt Early Bird på 60 af hovedstadens bedste spisesteder, som sælger deres sidste, ledige borde til samme aften og gæsterne får 1/3 skåret af prisen.

”Vi vil gerne gøre det nemmere at gå spontant ud at spise på de gode restauranter i Aarhus. Derfor har vi skåret toppen af prisen og gjort det simpelt at gå ud at spise på selve dagen. Ikke noget med værdibeviser på køleskabet, som man skal huske at få brugt,” forklarer Brian Köster, som er en af de to unge iværksættere bag Early Bird.

Indtil videre er der 15 restauranter i Aarhus, der er gået med på Early Birds koncept, og der kommer løbende flere til.

Skrevet af

Læs også

Top