Danske WriteReader i dialog med Obamas rådgiver

Danske WriteReader, som har stor succes med app’en Skriv og Læs, har været på fint besøg i Det Hvide Hus, hvor de var inviteret til en snak med en af Barack Obamas chefrådgivere.

I november 2013 vandt danske WriteReader en konkurrence i Berlin, der skaffede dem billet til Washington med deltagelse i Challenge Cup Education Startups. Desværre røg WriteReader fra i semifinalerne, men til gengæld blev de inviteret til at møde David Edelman, der er chefrådgiver for Internet, Innovation and Privacy i præsident Barack Obamas administration.
Writereader White House
“Vi fik mulighed for at præsentere vores løsninger og derefter tog vi en general snak omkring edtech-området, og hvad “federal government” kan gøre for edtech startups,” fortæller Babar Baig, der er medstifter i WriteReader, som vi tidligere har skrevet om på Trendsonline.dk.

Big Data til at evaluere elever

David Edelman var desuden meget interesseret Big Data i forbindelse med uddannelse.

“Federal Government har meget fokus på at få skabt løsninger, hvor man bruger Big Data for at dokumentere og følge den enkelte elevs udvikling og dokumentere indlæringen,” fortæller Babar Baig og fortsætter:

 “Det er jo helt i hanke med det, vi også skal gøre i WriteReader – bruge børnenes bøger til at dokumentere deres udvikling over tid.”

Babar Baig fortæller yderligere, at State department of Education også var interesseret i at høre om deres forskning og undersøgelsen bag app’en, da Danmark er netop er kendt for forskning i uddannelse.

Børn er vilde med at lave digitale bøger

WriteReader har fået omkring 45.000 tusinde kunder på det sidste år, og der er via app’en blevet lavet +370.000 tusinde bøger. Børnene er altså vilde med at lave digitale bøger, og nu lancerer WriteReader derfor verdens første “Global Library” for børn og deres egne bøger.

”Der er blevet læst +500.000 bøger inde i app’en, og det viser os, at der er stor interesse for at lave bøger og læse andres,” siger Babar Baig til Trendsonline.dk.

”Vi kan jo påvise, at ved at bruge vores app, så kan vi hjælpe børn med at øge deres motivation. En skole i Kalundborg har lavet en test med vores app over 8 uger, og de har konstateret “en væsentlig” øget motivation hos børnene for skriftsproget,” forklarer Babar Baig, som også kan fortælle, at WriteReader har en retention rate på over 25%, hvor en normal retention rate for uddannelses apps ligger på 11%.

Edtech fortsætter sit indtog i Danmark

Inden for bare den seneste måned har vi i Danmark både haft Startup Weekend Education og det store internationale #EDUdisrupt, og når man kigger på interessen for edtech i USA er der ikke noget, der tyder på, at interessen stilner af.

Skrevet af

Læs også

Top