#CPHFTW Summerparty 2014 – Surf, Drinks & Barbecue

Små startups og iværksættere skal da også have lov at holde store fede sommerfester. Derfor er alle startups med max 10 ansatte inviteret til sommerfest med surf og drinks i Copenhagen Cable Park under #cphftw-fanen.

Sommeren er over os, og det skal vi nyde sammen. Det er tanken bag årets #cphftw Summerparty, hvor de københavnske iværksættere mødes, og derfor er alle startups inviteret til at fejre sommeren med en varm og våd fest den 29. august 2014.

Tilmeld dig her

Sommerfesten afholdes hos Copenhagen Cable Park og inkluderer 2 timers surf, barbecue og fri bar indtil kl. 02.00. Det hele starter kl. 15 fredag d. 29. august.

Usertribe_ThoreFoghStartupmiljøet skal lære at tænke som ét miljø

Det københavnske startupmiljø kan blive rigtig stærkt, hvis vi står sammen og tænker som et miljø. Det var budskabet til det netop afholdte TechBBQ, og vi fortsætter vejen mod et samlet startupmiljø med initiativer som #cphftw og denne fælles sommerfest!

Initiativtageren Thore Fogh Johansen, som til daglig er founder og Chief of Product Development i Usertribe siger:

“Ideen opstod før #cphftw, og af den simple årsag, at jeg i flere år har været i et startup med 5 eller færre folk (i dag er vi 10), og med så få mennesker er det svært at holde en rigtig sommerfest. Derfor var tanken at slå sig sammen med andre små startups og iværksættere og få en stor flot og velfortjent fest,” siger Thore og bemærker, at der derfor også kun er max 10 billetter per startup.

Når en stor etableret virksomhed med flere hundrede ansatte skal afholde en sommerfest, så lejer de en kæmpe sal og holder et brag af en fest. Som startup bliver sommerfesten aldrig til mere end en (rigtig hyggelig) aften med vennerne og nogen øl. Men i stedet for at tænke os som mange små virksomheder, så samler vi os til en #cphftw sommerfest, hvor vi er én stor enhed, der tager en pause fra hverdagen og fejrer os i fællesskab.

Tilmeld dig nu – der er plads til 100 iværksættere

Du skal huske at dele eventet med alle de startups, du kender, der kunne være relevante, og som kan give den gas. Only happy people are invited. Prisen er blevet forhandlet godt ned, så den alt inkl. lander på 800kr. per person (surf, mad + fri bar).

Hvis du er founder, CEO eller i kerneteamet, så tilmeld dig eventet og skriv en kommentar med, hvor mange medarbejdere, det er inklusiv (BEMÆRK: Der er et MAX på 100 deltagere i alt).

Som iværksætter flyver tiden afsted, og det er snart tid til #cpwftw surf barbecue sommerfest, så skynd dig ind og tilmeld dig og dine kollegaer.

Vi glæder os!

Følg med på eventets Facebookpage.

Skrevet af

Læs også

Top