Danske Milestone Systems opkøbes af Canon for ukendt beløb

Milestone Systems blev stiftet i 1998 og fik i juli 2008 $25 millioner i investering fra Index Ventures. I dag er de blevet opkøbt af Canon, der ser det danske startup som en perfekt udvidelse til deres B2B og enterprise fokus. Kilder til Børsen siger at beløbet kan være tæt på 1 milliard kroner

Det er en stor nyhed for Milestone Systems og for det danske startupmiljø, at Canon i dag offentliggører opkøbet af det 10 år gamle danske startup Milestone Systems.

”Hos Canon søger vi mod at få en markedsledende position indenfor network baseret videoovervågning. Sammen med Milestone vil vi accelerere vores vækst indenfor denne nye sektor,” udtaler repræsentant fra Canon og fortsætter

”Vi er meget lykkelige over at vi skal arbejde sammen med sådan et innovativt startup og de nu bliver en del af Canon Group.”

Milestone er en af markedslederne indenfor video overvågning, dog er det et meget fragmenteret marked, og Canon kan håbe på, at de med opkøbet af Milestone Systems kan sætte sig tungt på netop dette markedet og blive den foretrukne leverandør.

MilestoneSystems_LarsThinggard”Hos Milestone er vi utrolig glade over de store muligheder det giver os at blive en del af en global organisation. Canon respekterer den måde vi vil bygge vores produkter og forretning på, samt vores behov for at være en standalone virksomhed inde i Canon Group”, udtaler Adm. direktør Lars Thinggaard.

Om Canon har ramt rigtigt, det kan være svært at sige men flere og flere pile peger mod et marked der bliver mere samlet og mindre fragmenteret – og hvis Canon kan få benet indenfor her, så har de store muligheder for at lave en god forretning.

Ifølge det amerikanske analysefirma IHS er forudseelserne gode, som forventer at markedet vil have en værdi på intet mindre end 13 milliarder dollars i 2017.

Opdateret 12.48

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

  1. ole.puggaard@gmail.com'Ole said:

    Hvad er jeres definition på en Startup?
    I min optik er Milestone ikke en startup da de har eksiteret siden 1998 og omsætter for 407 mio. med et par hundrede ansatte.
    Men tillykke til Milestone, det er godt gået :-)

Top