Nye EU-regler skaber stor kritik

Nye EU-regler træder i kraft i dag, fredag d. 13. juni, og skaber splid og stor kritik. På papiret skal den nye e-handelslov komme forbrugeren til gode, dog emmer de nye regler af, at principperne omkring den er så uklare, at det på længere sigt kan føre til utilsigtede stridigheder mellem butikkerne og forbrugerne.

Forbrugerklagenævnet kan se frem til en del klagesager, ifølge Dansk Erhverv, som er særdeles bekymrede over, at forbrugeren nu har udvidede muligheder for at fortryde et køb, selvom købet er taget i brug.

Kunden i centrum
De nye EU-regler omhandler bl.a. at forbrugeren kan sende en vare retur indenfor 14 dage, hvor det efterfølgende bliver op til virksomheden selv at vurdere om varen er brugt eller ej. Forbrugeren får altså en yderligere både løbefrist og handlingsramme om returnering, som påvirker virksomhederne på længere sigt.

Hos Miinto Group ser man kritisk på de nye EU-regler, som udover at ramme e-handlen også påvirker de fysiske butikker.

[quote_box_center]”Vi kan sagtens forstå bevæggrundene for en lovgivning, der gør det endnu mere fordelagtigt for slutbrugerne at handle på nettet. Når folk har længere tid til returnering og også kan returnere et produkt, selvom det er blevet brugt, løftes online købeoplevelsen til i højere grad have flere af fordelene fra at handle offline, hvor du kan mærke produktet inden, du køber det” siger Konrad Kierklo, Group COO ved Miinto[/quote_box_center]

Miinto er dog relativt garderet mod de nye EU-regler, og understreger at kunden generelt skal have en god oplevelse forbundet med køb.

[quote_box_center]”Vi føler, at vores koncept er stærkt ift. de nye regler, da vi sælger tøj fra 1.100 af de bedste fysiske modebutikker og har derfor mange hænder til at gennemgå returneringer, tage kontakt til kunderne, og sikre at slutbrugeren fortsat får en god oplevelse ved at handle online.” udtaler Konrad Kierklo.[/quote_box_center]

Nye tider, nye regler.
Med de ny iværksatte EU-reglementer, er der friere tøjler for forbrugeren. Kunden kan altså feste i en kjole i ti dage for at returnere den til virksomheden inden de to uger er gået. Dog skal forbrugeren betale, hvis varen findes forringet stand når den når frem til virksomheden.

[quote_box_center]”Det som vi primært er uforstående overfor i den nye lovgivning er den manglende vejledning omkring refundering af ”brugte” varer, fx om hvor meget og hvor lidt som må refunderes. Det fremstår ikke klart, som lovgivningen ser ud nu. Vi står derfor overfor vores 1.100 fysiske samarbejdspartnere og har svært ved at rådgive om, hvordan vi skal agere overfor de nye regler. Dette kan potentielt skabe problemer for butikkerne, men i særdeleshed også for forbrugerne.” siger Konrad Kierklo til problematikken om de bredere fortrydelsesretter.[/quote_box_center]

Hos Miinto forbereder man sig, og de er i fuld gang med at producere kategoriske hangtags, som vil blive sendt til de butikker, som forbrugeren køber varer fra gennem Miintos hjemmeside. Disse hangtags skal overbringe en besked til kunden om, at fjerner kunden hangtagget efter et køb, og alligevel beslutter sig for at returnere varen inden for 14 dage, så får kunden maksimalt 20% af salgsprisen returneret. Dette skal medvirke til, at kunderne skal tænker sig om før de tager produkter i brug.

Men..
Når man mindsker forbrugerens ansvar, kan man ikke forvente, at forbrugeren så rent faktisk tager ansvar overhovedet. Her handler ansvaret om, at man skal tænke sig om og ikke bruge en vare der skal returneres.

Som det ser ud nu, kommer virksomhederne og e-handlerne til at betale for, at EU udstykker overordnede regler for den samlede industri om millimeterdemokratiske problemkomplekser, herunder varereturneringsproblematikker.
Afslutningsvis henvises til en smule overtro, og der refereres her til datoen i dag hvor de nye EU-regler træder i kraft – fredag den trettende juni.

Skrevet af

en kommentar;

Top