Arkiver

Nyheder

Danske Bownty bliver førende på det europæiske marked med opkøb af konkurrent

Danske Bownty har opkøbt deres største europæiske konkurrent, det spanske Yunait, og rammer efter handlen næsten 2 millioner brugere og bliver Europas førende oversigt over deals med mere end 500.000 solgte oplevelser om året.

Tidligere i år kunne Bownty fortælle at de efter 2,5 år havde nået kritisk brugermasse og herefter rettede fokus mod internationalisering. Samtidigt med at teamet udvidede Bownty platformens antal kunder og brugere udenfor Danmark, kom tilbudet om at opkøbe den spanske konkurrent.

Et venskabeligt opkøb

Opkøbet af spanske Yunait blev underskrevet og afsluttet i sidste uge. Medstifter og CEO Steffen W. Frølund fortæller, at de altid har kendt til spanske Yunait, og de to CEOs mødte hinanden første gang på en konference for år tilbage. Herfra startede de et mindre samarbejde, for at lette arbejdet på tværs af deres landegrænser, og med tiden blev det samarbejde større og større.

Yunait_PabloDa medstifter og CEO af Yunait, Pablo Elosua, begyndte at drømme om et nyt startup i New York, begyndte det spanske team at kigge efter mulige kandidater til et opkøb, og her var Bownty den nærliggende mulighed.

”Vores fælles viden vil gøre det muligt for os at kunne tilbyde vores snart 2 millioner brugere en bedre service. Vi vil fokusere på at være Europas førende ressource for lokale deals. Især Bownty´s succesfulde mobile strategi bliver en spændende tilføjelse til de sydeuropæiske markeder,” udtaler medstifter og CEO Pablo Elosua.

Bag opkøbet er en fælles vision for sammenføringen af de to virksomheder under Bownty’s brand og platform, men opkøbet medfører også forretningsmæssige synergier i forhold til især en centralisering af administration og udviklingen af mobilsiden.

Overlegen dansk mobil strategi

Et venskabeligt opkøb af den spanske Yunait, der siden deres opstart i 2009 har kørt et næsten parallelt forløb med Bownty. De første år har de iværksættervirksomheder vokset meget parallelt til samme platform og størrelse, men alligevel er historien spillet helt anderledes ud for de to teams.

Bownty adskiller sig især ved at de står stærkere på mobil- og appsiden. Spanske Yunait har end ikke haft en mobil strategi, hvorimod danske Bownty netop har satset på mobil og Steffen W. Frølund fortæller Trendsonline.dk, at deres konverteringsrate er 10 % fra klik til køb.

Bownty_SF”Yunait´s brugere få adgang til samtlige deals på Bownty´s gratis app, der findes både til iPhone og Android. Over 50 % af Bownty´s deals på oplevelser bliver købt fra mobiltelefoner,” siger CEO fra Bownty Steffen W. Frøkund.

Tilgængeligheden af den mobile salgskanal skal sikre at volumen vil stige på de sydeuropæiske markeder.

90 % færre omkostninger

Udover en succesfuld modilside og en ny app, har Bownty også etableret deres daglige processer på en billig og effektiv måde, som fx deres brug af online arbejdskraft. Bownty har langsomt testet deres koncept og platform fra en facebook testside til den platform fyldt med deals, som vi kender i dag.

Netop den tekniske opbygning af Bownty platformen var overlegen i forhold til den tekniske udvikling af den spanske Yunait platform, men også de interne processer hos den danske iværksættervirksomhed har vist sig at være effektive.

”De to virksomheder ligner hinanden så meget, at vores centralisering af administration forventes at skære 90 % af det spanske startups omkostninger,” fortæller CEO Steffen W. Frølund Trendsonline.dk

Ved opkøbet af Yunait skæres flere omkostninger fra ved en centralisering af de to iværkvættervirksomheder. Alene medarbejderlønningerne vil være en stor post, da det danske team kan optage Yunait’s brugere og kunder uden at udvide sit team. Kun én medarbejder fra Yunait flytter med til København pr. 1. juli. Hertil indgår Yunait’s Pablo Elosua som partner i Bownty og som medlem af bestyrelsen.

Fremtidsvisioner om at fordoble salgstallene

Et opkøb vil altid medføre en risiko, men også dette skridt har en rolig CEO i førersædet.

“Det er ligesom at hoppe fra 10 meter vippen. Det kan godt komme til at gøre rigtig ondt, men det kan ikke slå os ihjel,”  siger Steffen W. Frølund til Trendsonline.dk om deres opkøb af konkurrenten Yunait.

Nu hvor opkøbets papirarbejde er i orden, bliver det næste skridt den tekniske integration til Bownty’s digitale platform, der skal bære mere end en halv million oplevelser booket gennem de to websider.

En halv million oplevelser repræsenterer salg for ca. 135 mio. kr. årligt, og er tal som Bownty nu stræber efter at fordoble henover de næste 12 måneder.