Højdepunkter fra FDIHs E-marketing konference 2014

Shopsonline var med da FDIH, foreningen for dansk internethandel, afholdt deres årlige E-marketing konference. Dagens store tema var ’social’ flankeret af konvertingsoptimering. Her får du et udsnit af de væsentligste punkter fra dagen.

Dagen startede med et smugkig på FDIHs nyeste e-handelsanalyse, der blandt andet viser, at 17% af danskernes hverdagsforbrug sker online. Men hvis vi ser på det overordnede danske forbrug indenfor tøj, sko og smykker, viser det at kun 13% af disse køb foregår online. Noget kunne tyde på, at der er plads til forbedring, eller måske ser vi på et uudnyttet potentiale, hvor e-commerce branchen har muligheden for at udnytte og optimere dette potentiale. Hvis vi ser på produktkategorien tøj, sko og smykker og sammenligner denne med produktkategorien elektronikvarer er udfaldet et helt andet. Ved køb af elektronikvare sker 60% af disse køb via onlinekanaler. Hvis vi går i den laveste ende af skalaen, finder vi  produktkategorien fødevarer, der er den produktkategori danskerne suverænt bruger flest penge på, her foretages kun  1% af disse køb online.

Alt hvad vi ved om ’social’ er måske løgn
Konferencens første gæsteoplæg kom fra Jonathan Wichmann – manden bag Mærsks social media succes:

[quote_box_center]”Det er nok ikke det mest populære, men jeg vil mene, at alt det, vi tror, vi ved om sociale medier er forkert!”[/quote_box_center]

Så havde han åbnet scenen! Og derpå fremførte han fem myter om sociale medier:
1. Forbrugerne kan lide os.
2. Social media giver troværdighed.
3. Facebook kan give os nye kunder.
4. Mange fans/followers er godt.
5. Forbrugere køber det, de hører om på sociale medier.

Argumentationen var god omend lidt konstrueret, f.eks. var punkt 3 og 4 blandt andet baseret på, at der ikke er sammenhæng mellem antal fans eller social-popularitet og aktiekursudvikling. Punkt 5 var blandt andet baseret på, at den amerikanske tilbudsdag ‘Black Friday’ var massivt eksponeret i sociale medier, men alligevel kom kun 1%  af alle konverteringerne fra sociale medier.
Men myterne er dog langt fra udtryk for, at Jonathan Wichmann mener sociale medier er spild af tid. I højere grad handler det nok mere om, at Jonathan Wichmann ser sociale medier som en kommunikationskanal og ikke en decideret marketingskanal.

Sjovt nok brugte resten af dagens oplægsholderen en del tid på at fortælle det modsatte: Hvordan de mente, de succesfyldt brugte sociale medier som marketingkanal.

Sociale medier som marketingkanal
Især Royal Copenhagen oplevede stor succes med at nå ud til en yngre målgruppe via sociale medier og især Instagram, hvor fans nærmest går i selvsving, hvis de ikke kan få Instagram til at virke, når de skal poste et billede af deres nye porcelæn.

Fælles for alle de oplægsholdere, der bruger sociale medier som marketingskanal er, at de opfatter sociale medier som et klassisk skridt, der beskrives som ‘kundens vej til konvertering’. Det betyder altså at der sker en påvirkning gennem de sociale medier, der i det lange løb kan føre til, at kunden vælger at købe ens produkt.

Det bedste tip til konvertering
[quote_box_center]”Hvilken beslutning vil du gerne have brugeren til at træffe? Gør det så let for forbrugeren som overhovedet muligt at træffe lige præcis den beslutning – lød det fra Michael Aagaard, der har Content Verve og specialiserer sig i konvertingsoptimering”[/quote_box_center]

Google var også forbi og luftede nogle spritnye 2014 tal for Danmark og devices. I Danmark har vi i snit 3,2 devices per indbygger, og 70% af danskerne har en smartphone. Generelt er trafikken stigende på mobil, mens konverteringer faktisk falder. Det omvendte gør sig gældende på desktop, hvor konverteringer stiger, mens trafikken falder. Det skyldes, at vi i endnu højere grad bruger mobilen til research, inden vi så sætter os hjem foran computeren og foretager et køb.

De nye e-handelsregler
Dagen blev lukket med et kort oplæg om lovgivning. Et nyt forbrugerrettighedsdirektiv fra EU trådte nemlig i kraft fredag den 13. juni. De nye regler betyder blandt andet at:

  • En kunde nu kan returnere en vare selvom emballagen er brudt. Dog kan sælger trækker den værdi, som varen evt. har tabt, fra returbeløbet.
  • Hvis sælger ikke oplyser om 14 dages fortrydelsesret ved køb, får køberen automatisk et helt års fortrydelsesret.

Du kan læse meget mere om de nye ændringer på forbrug.dk eller fdih.dk

E-marketing Konferencen 2014 fungerer som en lille let opvarmning til den helt store E-handelskonference & Messe 2014, der bliver afholdt den 9. oktober.

Shopsonline regner selvfølgelig med at være på plads til den tid også – og indtil da, kan du læse mere om messen her

Skrevet af

Top