TOP 50: Stylepit det førende fashionsite i Skandinavien

Vores serie om Danmarks 50 største webshops er godt i gang, og vi har i denne omgang talt med Thomas Kroman og Nicolai Kærgaard fra Stylepit. Stylepit er et private label, som internationalt har haft stor succes. Brandet Stylepit er nyt for os i Norden, hvor vi hidtil har kendt Stylepit som Smartguy. Private label brandet Stylepit skal bane vejen for en fashion virksomhed fremfor kun at besidde kompetencer indenfor online købmandskab.

Stylepit er blandt Skandinaviens største online retailkæder indenfor fashion. Stylepit blev i 2012 børsnoteret på Københavns fondsbørs og har i dag en nettoomsætning på 500 millioner kr.  Stylepit beskæftiger over 300 ansatte fordelt rundt omkring i Europa.

Stylepit, det tidligere Smartguy, har mere end 10 års erfaring, og for 14 år siden opstod ideen i en lille kælder i Jyderup. Oprindeligt brainstormede de fire foundere og var alle enige om at den nye trend i år 2000, måtte være at bevæge sig fra offline til online. De var blandt de første til at lancere en fashion shop på nettet.

”De første 3-4 år var svære for os, da udviklingen og tilstrømningen til nettet gik langsommere end forventet. Først i 2004-2005 begyndte det at tage fart og allerede på dette tidspunkt, havde mange af vores daværende konkurrenter drejet nøglen. Det gav os en kæmpemæssig fordel i forhold til at nå ud til kunderne” – Nicolai Kærgaard co-founder Stylepit (tidligere Smartguy.)

Stor succes i Norden
Smartguy har lige gennemgået et succesfuld navneskifte til Stylepit, som er deres private label mærke. Stylepit har fået en varm velkomst i Norden og er nomineret til De Gyldne Løver og Google Creatives Sandbox samt blevet udnævnt til titlerne: Mobile of the day og Site of the day.

Stylepit er en hurtigt voksende og udviklende virksomhed, der har modtaget en række priser. Allerede i 2007 modtog Stylepit Børsens Vækst Gazelle. Denne pris fulgte Stylepit frem til år 2010. Derudover har Stylepit modtaget prisen Ivækst, Året iværksætter samtidig med e-mærket fra E-handelsfonden.

”I forhold til vores brand skifte er vi i mange henseender startet fra bunden. Vi er gået fra et kæmpestort skandinavisk brand med 14 års brand equity – Smartguy, til et brand meget få har kendskab til. Det betyder at vi nu har en stor opgave foran os i at slå dette nye brand fast som en seriøs spiller og med de værdier vi har bestemt for at nå den ønskede position i markedet med omdrejningspunkt i ’Fashion For All Kind’ og vores nye univers.” – Thomas Kroman Marketing Director Stylepit.

Vi er firstmovers
Stylepit bevæger sig, med deres private label samt ambitionen om være en stor fashion virksomhed, væk fra deres online konkurrenter. Stylepit kommunikerer nye produktmix ud til forbrugerne, samtidig med at fokusområdet nu består i at skabe og finde de trends som forbrugerne efterspørger. Stylepit skal være kreative og inspirere forbrugerne med deres nytænkning og produktsortiment.

”Med hele denne repositioneringsøvelse vi har gennemgået er målet naturligvis at skabe den nødvendige differentiering mellem os og vores konkurrenter, så vi kan begynde at konkurrere på andet end nødvendigvis pris. Dette er en langsigtet strategi og noget som skal udfoldes i hele virksomhedens strategi og ikke kun marketing. En af de mere konkrete tiltag er imidlertid et skifte i vores marketingmix til ATL aktiviteter samt større fokus på natural search.” – Thomas Kroman Marketing Director Stylepit.

”Et god råd med på vejen er at det kræver hard work. Forvent ikke at alt går,som det står beskrevet i forretningsplanen.

Det er vigtigt at finde et undiscovered area, altså et hul i markedet, som skal udfyldes. Kig på Business desruption, find en industri og omlæg denne industri. Stil spørgsmål omkring hvad der ville ske, hvis industrien ikke blev omlagt og hvis det du bidrager med til denne industri kan brede sig ud på flere industrier. Det er vigtigt at quizze sig selv i forhold til Business desruption.” – Nicolai Kærgaard co-founder Stylepit.

Stylepit logo

Skrevet af

en kommentar;

Top